Anvendelsesforpligtet grundforskning på læreruddannelsen

Abstract

IndledningLaereruddannelsen har siden begyndelsen af 2013 sammen med de øvrige uddannelser i professionshøjskolesektoren fået nye rammer for arbejdet med forskning og udvikling (herefter FoU). På den ene side har denne aendring af rammerne medført en tydeligere beskrivelse af FoU-opgaven. På den anden side rummer tydeliggørelsen af FoU-opgaven en raekke centrale begreber, som -trods henvisninger til gaengse standarder -er uklart definerede. I praksis har dette medført en betydelig variation i løsningen af FoU-opgaven på tvaers af landets laereruddannelser. Spørgsmålet er, hvorvidt denne variation er et problem, og om det ikke blot er en ønskvaerdig konsekvens af, at både laereruddannelsens og laererprofessionens kerneopgave er kompleks og foranderlig? Som jeg ser det, udgør den manglende klarhed om FoU-opgaven et potentielt problem: Dels kan den udfordre kvaliteten af det kon-

Bæredygtige forskningsmiljøer i en professionshøjskolekontekst

“…Andre vigtige aspekter er forholdet mel lem tid til forskning (Hinnenkamp et al 2019), identitet som forsker og relationer til andre forskere og miljøer (Ajjawi, Crampton & Rees 2018). Her er det saerligt vigtigt at vaere opmaerksom på, at forskeridentiteten blandt professionshøj skoleforskere er relativt ny, idet profes sionshøjskolerne kun har haft ret og pligt til forskning siden 2013 (Nielson 2018). Opbygning af et forskningsmiljø på professionshøjskolerne, hvor der tidligere har vaeret en generel underviseridentitet, kraever saerlig opmaerksomhed (Elstad 2010), ligesom fusioner og kontinuerlige strukturelle aendringer i organisationen er barrierer for opbygningen af baere dygtige forskningsmiljøer (Holmesland & Tarrou 2001;Jones et al 2011).…”