“…Det er de voksnes villighed til at reflektere over relationen, der afgør, om begge parter vokser, eller om barnet kategoriseres som problematisk." (Juul & Jensen, 2004, p. 170 2 ) I den fremherskende kultur i menneskefagene kommunikerer professionelle om børn, elever og foraeldre som vanskelige og problemskabende (Bjørkelo, Sunde, Fjeld, & Lønningen, 2013;Ramvi, 2010) med ringe interesse for professionelles bidrag til vanskelige samspil (Jensen, 2017;Ågård, 2014). Komplekse forhold har betydning for professionelles kommunikation (Jiang, Vauras, Volet, & Wang, 2016), og det er svaert at reflektere over kommunikation i udfordrende situationer, da betydningsdannende dynamikker i samspil er vanskelige at beskrive og dermed let forbliver ubevidste (van Manen & Li, 2002).…”