Vi ser i dag en stigende interesse for mindfulness-lignende in­terventioner i skoler og børnehaver. Der er tegn på at øvelser og aktiviteter som fx afspænding, åndedræts-, opmærksomheds­- og visualiseringsøvelser kan befordre ro, venlighed, trivsel, glæde og læringsmotivation. Forskningen er imidlertid sparsom og gennemgående præget af et individualiserende forskning­sperspektiv. I denne artikel vil vi undersøge, hvad kultur- og kontekstsensitive tilgange med inddragelse af kulturpsykologi, social læringsteori og fænomenologi kan bidrage med i undersføgelser af mindfulness som bevidst nærværende opmærksomhed i pædagogisk intervention. Diskussionen tager afsaæ i reviews af undersøgelser af mindfulness som klinisk intervention og undersøgelser af mindfulness som pædagogisk intervention, hvor virkningerne på begge områder er undersøgt i et individu­aliserende forskningsperspektiv. Ud fra en kritisk vurdering af den individualiserende forskningstilgang inddrages eksempler i diskussionen fra en kvalitativ undersøgelse med lærere, der træner bevidst nærværende opmærksomhed på et kursus og eft­erfølgende forsøger at anvende nærværs-udviklende aktiviteter i en skoleklasse.

No abstract

No abstract

Der er to formål med denne artikel. Det ene formål er at vise, hvordan børns tegninger kan betragtes som udtryk for børns personlige, erfaringsbaserede og kønnede orienteringer, sådan som de viser sig i børns tegninger. Børns tegninger betragtes dels som artikulationer af endnu ikke tematiseret betydning og dels som resultat af børns læring af visuelle koder og tilblivelsesmuligheder i samspil med deres omverden. Artiklens andet formål er at gøre rede for og diskutere, hvordan børns tegninger kan anvendes som forskningsdata.2 I artiklen præsenterer jeg eksempler på forskellige tegnematerialer, og hvordan de er blevet anvendt i forskning, samt diskuterer forskellige perspektiver på tegninger som forskningsmateriale og anvendelse af tegninger i forskning.

I denne artikel præsenterer vi resultater af en kvalitativ undersøgelse af en længerevarende indsats med kontemplativ undervisning i en dansk skoleklasse. Til forskel fra de fleste andre undersøgelser på området, som vedrører kortvarige indsatser (typisk omkring 8 uger), kan denne undersøgelse vise virkninger i forbindelse med indsatser gennem et helt skoleår. Artiklen vedrører undersøgelsens kvalitative del, der er baseret på deltagerobservation og interview med elever og lærere. I analyser af materialet anvender vi fænomenologisk og kulturpsykologisk teori for at belyse både enkelte deltageres oplevelser og de kontekstuelle situerede betingelser, muligheder og samspil, der har betydning for indsatsernes virkninger og deltagernes muligheder for handling og læring. I diskussionen af undersøgelsens resultater indgår blandt andet, hvorvidt kontemplativ undervisning bør betragtes som en særlig interventionsmetode eller en gennemgående opmærksomhedskultur, der tilrettelægges af lærere og præger samspil og læringsmuligheder for elever og lærere.