I denne artikel præsenterer vi resultater af en kvalitativ undersøgelse af en længerevarende indsats med kontemplativ undervisning i en dansk skoleklasse. Til forskel fra de fleste andre undersøgelser på området, som vedrører kortvarige indsatser (typisk omkring 8 uger), kan denne undersøgelse vise virkninger i forbindelse med indsatser gennem et helt skoleår. Artiklen vedrører undersøgelsens kvalitative del, der er baseret på deltagerobservation og interview med elever og lærere. I analyser af materialet anvender vi fænomenologisk og kulturpsykologisk teori for at belyse både enkelte deltageres oplevelser og de kontekstuelle situerede betingelser, muligheder og samspil, der har betydning for indsatsernes virkninger og deltagernes muligheder for handling og læring. I diskussionen af undersøgelsens resultater indgår blandt andet, hvorvidt kontemplativ undervisning bør betragtes som en særlig interventionsmetode eller en gennemgående opmærksomhedskultur, der tilrettelægges af lærere og præger samspil og læringsmuligheder for elever og lærere.

Igennem de seneste år har der vaeret en stigende interesse for at anvende kontemplative og mindfulness-baserede aktiviteter som yoga og meditation til børn i paedagogiske kontekster. Mens fortalerne for mindfulness-programmer i uddannelsessammenhaenge argumenterer for, at meditation kan vaere en løsning på stressede institutionshverdage, fremhaever kritikere, at disse anvisninger risikerer at føre til endnu en styringsteknologisk praksis. Med en ambition om at se ud over denne tvetydighed er formålet med denne artikel at vise og diskutere, hvordan skolepraksisser, hvor kontemplative aktiviteter er en integreret del af undervisningen, kan vaere med til at underbygge elevers relation til verden. Disse skolepraksisser analyseres med udgangspunkt i den tyske sociolog Hartmut Rosas relationelle dannelsesmetafor resonans. På baggrund af denne analyse er det artiklens ambition at vise, hvordan de udvalgte typer af skolepraksisser kan bidrage med vigtig viden til diskussionen om anvendelsen af mindfulness i uddannelsessammenhaenge.

No abstract

This article deals with how contemplative activities in a public school setting and a Waldorf school setting emerge in a phenomenological inspired life-world perspective. It starts with a short introduction to ‘contemplative activities’ and how they can be understood in connection to school settings as a way for the teacher to direct the attention ofthe children and foster mental health and well-being. In the qualitative literature, contemplative activities in schools are often described as part of a mindfulness or yoga inspired intervention. The two schools presented in this paper both have contemplative activitiesas an integrated part of their everyday school life. In these settings the teachers use poetry, music and movement to direct the attention of the children either as an opening to the subject learning, between subject activities or when there is a need for a break duringlessons. The purpose of this article is to describe and discuss what emerges when the researcher applies a life-world perspective to these school settings with a phenomenological focus on the bodily becoming of the children in the classroom.