Etik i kollektivt biografiarbejde med mødre til ‘børn i vanskeligheder’

Abstract


 
 
 
 Denne artikels tilgang til etik indeholder bud på forskningsmetodologi og social praksis etik, der bevæger sig “on the edge” (Wyatt & Davies, 2011:124), og udfordrer den mere udbredte institutionaliserede etik (Badiou, 2002). Institutionaliseret etik har typisk form af universelle standarder, som vi for eksempel kender fra universiteternes etiske komiteer, fra datatilsynet og erklæringer om alle børns ret til uddannelse (jf. Salamanca-erklæringen). Der- med skriver vi i en forlængelse af en diskussion af etik, som kan findes indenfor internationale progressive og grænseoverskridende kvalita- tive metodologier som for eksempel deltager- orienteret forskning med undertrykte grupper eller “andre”1, der deltager fra “andetgjorte” eller marginale positioner i samfundet. Artiklen giver et socialpraksisteoretisk bud på, hvordan man kan forstå etik, herunder hvordan vi kan arbejde med at overskride etiske dilem- maer, når man som mødre til ‘børn i vanske- ligheder’ bedriver kollektivt biografi-arbejde med udgangspunkt i egne erindringer og egne livserfaringer. Genstandsfeltet er de adfærds- baserede diagnosers betydning: hvad gør de ved “os”. Os skal her forstås bredt som både de professionelle, som familierne samarbejder med, forældrene, familierne og børnene som del af en samfundsmæssig historisk foranderlig diagnose-praksis.
 1 Begreber om “de andre” og “andetgørelse” henfører til magt-relationer, diskursive normer og kategorier, der opfattes som universelle (Davies, 2011, Khawaja & Mørck, 2009).
 
 
 

Livsførelseslisten

“…Med en social praksis etik understreger vi, at hvad der er god etik, skal vurderes situeret og i en kontekst med udgangspunkt i, hvad en handling har af betydning for brugerens liv og ikke med udgangspunkt i en faerdigde neret abstrakt standard (jf. Mørck et al, 2011). Forud for mødet spurgte Line også Martin, om det var ok, at hun sendte listen til de to frivillige, således at de bedre kunne forstå og saette sig ind i hans komplekse livssituation.…”

“…Filmen viser vores re eksioner og baggrunden for udviklingen af de nye standarder for en social praksis etik. De nye standarder udfordrer det Badiou (2002) og Wyatt & Davies (2011) omtaler som "contemporary ethics" eller institutionaliseret etik (Mørck et al, 2011). Et andet aspekt ved livsførelsesliste-standarden er brugerinvolveringen, dvs.…”

Når Ulykken Rammer Et Barn – Foreldreperspektiver Etter en Traumatisk Hjerneskade

“…Foreldre uttrykte frustrasjon over profesjonelles uvitenhet når det gjelder traumatiske hjerneskader, og de etterlyste kunnskap. Det som min undersøkelse (Killi, 2013a) og andre sosial praksisteoretiske undersøkelser av barn og unge med beslektede funksjonsforstyrrelser som er usynlige, peker på, er at veien til barnets utvikling går gjennom utvidelse av de konkret involverte barn og foreldre/familiers mulighetsrom (Gustafson & Mørck, 2013;Kristensen & Mørck, 2011;Mørck, Carlsen, Grøndahl, Jensen & Lerche, 2011). Generell kunnskap om traumatiske hjerneskader, for eksempel nevropsykologisk viten og testresultater, er nødvendig, men ikke tilstrekkelig (bl.a.…”

Fra Rocker Til Akademiker

“…Vi har ligeledes lånt termen mo(ve)ment fra Davies & Gannon (2006, p. x). Men vi kalder vores tilgang mo(ve)ment etnografi (Mørck, 2014;in press, 2015;Kristensen & Mørck, in press, 2015), fordi vi i modsaetning til Frigga Haugs og Bronwyn Davies' kollektive biografiarbejde/kollektive memory work (beskrevet i Mørck et al, 2011) som naevnt arbejder med den aktuelle livsførelse (dvs. i nutid), og fordi vi kombinerer mange forskellige empiriske kilder (jf.…”