Artiklen handler om arbejdsredskabet livsførelseslisten (LFL). Artiklens hovedfokus er at sætte ord på en såkaldt livsførelseslistetilgang, som bruges til arbejdet med at understøtte tidligere bandemedlemmers og rockeres exit- processer. Artiklen er skrevet af LFL’s udviklere, hhv. en forsker Line og en tidligere rocker Martin, der nu selv arbejder med andres exitprocesser.
For bedst muligt at kunne undersøge vores bidrag til, og perspektiver på, processen med at skabe LFL, omtaler vi os i denne artikel både i tredje person, som hhv. Line og Martin, og i førsteperson som “vi”. Vi benytter også hvert vores “jeg”, der taler til “du” eller “dig”, når vi i boksene om hhv. ‘positivlisten’ og ‘udviklingslisten’ illustrerer eksempler på indhold fra LFL’s oprindelige prototype.
Artiklen formidler LFL’s teoretiske og metodologiske ophav, hvordan LFL opstod og hvordan vi har praktiseret livsførelseslistetilgangen i vores fælles praksis. Vi giver dermed eksempler på, hvordan livsførelseslistetilgangen kan anvendes til at komme til forståelse med, skabe oversigt, prioritere, koordinere, huske og dokumentere kontinuitet, samt æn- dringer, i exitkandidaters daglige livsførelse.
Artiklen indeholder også et “sample”.
LFL’s ‘sample’ består af to adskilte oplist- ninger. Øverst er ‘positivlisten’, som er en oplistning af alle de gode ting som exitkandi- daten, der også er medforfatter og medudvikler af listen, arbejdede aktivt med som en del af hans livsførelse under exitforløbet. Den anden del, som omtales ‘udviklingslisten’, udgør en oplistning af eksempler på problemstillinger, dilemmaer og fastlåsheder, der stressede Mar- tin i det første år af hans exitproces, herunder tilhørende handlemuligheder og potentialer for udvikling.
Artiklen diskuterer også, hvordan LFL udgør et alternativ til det etablerede exitprogram, samt hvordan Martin rekontekstualiserer livsførelseslistetilgangen i arbejdet med andre exitkandidater.