Tak til alle, der har hjulpet mig i løbet af de seneste tre år, og som har vaeret med til at gøre denne afhandling mulig. Først og fremmest har jeg svaert ved at beskrive, hvor taknemlig jeg er for al den hjaelp, som min kaere hovedvejleder Hanne Bruun har givet mig. Hun har hjulpet mig lige siden den dag, hvor jeg ganske forvirret bankede på hendes dør for at snakke lidt med hende om, hvordan jeg kunne forbedre min ph.d.-ansøgning. Hun har vaeret forstående, omsorgsfuld og gavmild med sine indsigtsfulde pointer, når jeg indimellem har haft svaert ved at forklare mig, og derfor har jeg på intet tidspunkt følt mig isoleret i processen. Til gengaeld har hendes indvirkning betydet, at der nu er en meget klar stemme inde i mit hoved, som konstant spørger: Hvorfor er det her vigtigt? Hvorfor skal vi vide noget om dét? Det skal hun have en stor tak for, også selvom hun bare gør sit job. Dernaest skylder jeg også en stor tak til min bivejleder Peter Dalsgaard og til Michael Mose Biskjaer, der begge har hjulpet mig med det kreativitetsteoretiske og givet mig vaerdifuld sparring, som har vaeret med til at udvide min teoretiske horisont og gøre afhandlingen staerkere. Et saerligt "thank you" skylder jeg også til min vaert i Wales, Caitriona Noonan, der var så venlig at invitere mig på udlandsophold ved Cardiff University, og som hjalp mig med at skabe nye kontakter og fik mig til at føle mig velkommen i et nyt forskningsmiljø.
Derudover er der også en lang raekke kolleger fra Medievidenskab og Journalistik i Aarhus, der alle sammen harhjulpet mig, givet mig feedback og inviteret mig med til konferencer, seminarer og arrangementer, så jeg har kunnet fortaelle om min forskning. Tak til jer alle sammen.Tak også til de ansatte på DR3 og DR Ung for, at jeg måtte observere og interviewe dem. Uden denne adgang havde der ikke vaeret nogen afhandling. Til sidst men ikke mindst vil jeg sige en stor tak til min kaere familie og mine dejlige venner -isaer til Marie, som gad at bruge sin dyrebare tid på at laese hele afhandlingen igennem. Og vigtigst af alt en tak til min elskede mand Jesper for, at han stadig gider at se tv sammen med mig og for at holde mit forskerego nede.