"Hvis vi bare ku" få fred til at passe vores arbejdeÉ" — om mening, forandring og psykisk arbejdsmiljø

Abstract

Hvordan bliver det meningsfuldt for medarbejdere og ledere at prioritere indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø? Det var et underspørgsmål i den nyligt afsluttede VIPS-undersøgelse af 14 danske virksomheder1. Samlet set var resultaterne af virksomhedernes bestræbelser på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø skuffende. Men samtidig var der et overraskende højt og udbredt engagement i arbejdsopgaven hos medarbejderne-på tværs af arbejdssektorer. Engagementet var ofte frustreret og forbundet med konfl ikt, men ikke til at overse. Det kan ses som et markant subjektivt potentiale for forbedring af arbejdet. Med udgangspunkt i denne empiri argumenterer denne artikel2 for en forståelsesmodel hvor arbejdsopgaven er den centrale kategori og omdrejningspunkt for skabelse af mening i arbejdet-og mening i udvikling af arbejdet. I praksis indebærer det bla. at arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i højere grad end hidtil må fokusere på arbejdets indhold-og give arbejdernes erfaring og indflydelse mere rum.

Ambivalente afsløringer – jobkonsulenters erfaringer med diagnosers betydning for psykiatribrugeres deltagelse på arbejdsmarkedet

“…Arbejdet med diagnoserne forstås som genstand for dynamisk udvikling af mening og arbejdsidentitet i jobkonsulenternes arbejdsliv. Inddragelse af diagnoser i arbejdet er ambivalent: Det udgør både et sammenbrud, som kraever en restrukturering af erfaringer og mening i arbejdet -og en laeringsmulighed, hvor nye kvaliteter opstår (Nielsen, 2018;Olsén, 2008).…”

Auto-fotografi som metode — når medarbejdertrivsel er et sociomaterielt fænomen

“…Ved at forfølge 'den gode cykel med støtteben' og etablere forbindelser mellem auto-fotografiet, fotografen og teamet og videre til udvikleren, materialerne og markedet, understreger artiklen at et socio-materielt perspektiv på arbejdsmiljøet betyder en udvidelse, men også en forskydning af samme. Som påpeget af Abildgaard et al (2012) så kan trivsel i et socio-materielt perspektiv netop ikke begraenses til psykologiske faktorer som det for eksempel kommer til udtryk i teorier om stress og coping (Lazarus & Folkman 1984), eller i teorier om mening i arbejdet (Olsén 2008;Kamp 2011). Det er ikke tilstraekkeligt at forstå det som noget der afgøres i det sociale, mellem kollegaer, medarbejdere og ledere; sådan som det blandt andet tematiseres og teoretiseres i teorier om social kapital, tillid og retfaerdighed (Thoft et al 2008).…”

Kicked out and let down: breakdown-driven organizational research

“…Both invitations and rejections, can help us develop theories and methods to describe and accommodate the continuous balance between change and stability. In work practices, research is sometimes perceived as a disturbance that prevents practitioners from carrying out their jobs (Olsén, 2008). The prevalence of such attitudes on the part of those we study (those we wish to help) should cast doubt on the assumption of "innovation enthusiasm" in much organizational research.…”