Prekarisering har indtil for nyligt overvejende været forbundet med betingelser for kortuddannede og i en europæisk kontekst primært lokaliseret til sydeuropæiske lande. Men analyser peger på, at prekarisering har bredt sig til nordeuropæiske lande og til mange sektorer og faggrupper, herunder akademikere. Der er imidlertid kun i begrænset omfang forsket i prekarisering og akademisk arbejde, ligesom der i mindre omfang er forsket i de subjektive konsekvenser af prekariseringen. Artiklen fremlægger resultater fra et forskningsprojekt med empirisk omdrejningspunkt i, hvordan prekarisering opleves og håndteres af akademikere, der lever med midlertidige og usikre ansættelsesforhold .

Hvordan bliver det meningsfuldt for medarbejdere og ledere at prioritere indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø? Det var et underspørgsmål i den nyligt afsluttede VIPS-undersøgelse af 14 danske virksomheder1. Samlet set var resultaterne af virksomhedernes bestræbelser på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø skuffende. Men samtidig var der et overraskende højt og udbredt engagement i arbejdsopgaven hos medarbejderne-på tværs af arbejdssektorer. Engagementet var ofte frustreret og forbundet med konfl ikt, men ikke til at overse. Det kan ses som et markant subjektivt potentiale for forbedring af arbejdet. Med udgangspunkt i denne empiri argumenterer denne artikel2 for en forståelsesmodel hvor arbejdsopgaven er den centrale kategori og omdrejningspunkt for skabelse af mening i arbejdet-og mening i udvikling af arbejdet. I praksis indebærer det bla. at arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i højere grad end hidtil må fokusere på arbejdets indhold-og give arbejdernes erfaring og indflydelse mere rum.

This study explores the use of asynchronous Computer-Mediated Communication (CMC) in the delivery of instructional content, and points up the interaction among learners, as well as between learners and instructors. The instructional content in the project described was available to learners online as Microsoft Word documents, with email being used for communicating within the student group. Many students, as well as some of the instructors, felt uncomfortable with the flexibility and openness that a CMC environment allowed. However, once familiar with this process of instruction and interaction, learners were able to work consistently at their own pace, and understand that instructors are interested in every individual learner's opinion and in the collective views of the group. It was evident that a CMC-based instructional delivery system, when carefully planned, has the potential to facilitate that outcome, and to improve instructional effectiveness.

Background: Nutrition is crucial for optimal performance of athletes. There is limited researchon dietary habits of strength athletes in New Zealand [...]

Background: Children today in developed countries have an abundance of discretionary, cheap,palatable and ready to eat foods available [...]