This article presents a double perspective on social educators’ professional competence: It discusses how everyday life in day care centres (preschools) is dependent on professional competences that can be conceived as “unnoticed.” These aspects of professional competence are embedded in routines, experiences and embodied forms of knowledge. However, it may be discussed whether these competences are under pressure from increased demands for documentation, standardization and evaluation of children’s learning outcomes. The article will briefly outline this development in the day care sector, followed by a discussion of unnoticed professional competence and the related notion of gestural knowledge. The double perspective on social educators’ professional competences will be illuminated by empirical examples from a research project involving social educators from two day care centres in Denmark.

Der er igennem de sidste årtier gennemført en række omstruktureringer, organisationsforandringer og styringstiltag i den offentlige sektor. Fagforeninger, der organiserer 'velfærdsarbejdere' på de sociale, pædagogiske og omsorgsog sundhedsmæssige områder, har været aktive med at påvise en række af de konsekvenser, udviklingen har for deres medlemmers arbejde. I artiklen vil vi diskutere udfordringer for faglighed og demokrati i kølvandet på nye styringsformer i relation til det pædagogiske arbejde på daginstitutionsområdet.1

Prekarisering har indtil for nyligt overvejende været forbundet med betingelser for kortuddannede og i en europæisk kontekst primært lokaliseret til sydeuropæiske lande. Men analyser peger på, at prekarisering har bredt sig til nordeuropæiske lande og til mange sektorer og faggrupper, herunder akademikere. Der er imidlertid kun i begrænset omfang forsket i prekarisering og akademisk arbejde, ligesom der i mindre omfang er forsket i de subjektive konsekvenser af prekariseringen. Artiklen fremlægger resultater fra et forskningsprojekt med empirisk omdrejningspunkt i, hvordan prekarisering opleves og håndteres af akademikere, der lever med midlertidige og usikre ansættelsesforhold .

No abstract

Artiklen går ind i nogle af de grundbegreber som er på banen i nyere arbejdslivsforskning om læreprocesser. Det drejer sig om begreber som kvalifikationskrav, kvalificering, dannelse, erfaring, refleksivitet osv. Igennem en analyse af hvordan disse nøglebegreber historisk står i forhold til arbejds- og subjektfilosofi, når forfatterne frem til at der er sket et 'kritiktab' i de senere års beskæftigelse med læreprocesser. Kritiktabet kan føres tilbage til en for hurtig afsked med den bravermanske analyse af 'arbejdets fornedrelse'. For at imødegå dette tab peges der på en ny vinkel på normativiteten i analyserne af arbejdsprocessernes modernisering - det såkaldte begreb om kunstsans i arbejdet som stammer fra Karl Marx. Igennem dette begreb skitseres en aktuel kvalifikations- og dannelseskritik af de arbejdsprocesser som udfoldes i tilknytning til postfordistiske produktionskoncepter. Denne kritik muliggør at læreprocesser kan politiseres, dvs forbindes med behov for samfundsmæssige reformer og grundlæggende forandringer.