Denne artikel handler om pædagogers samarbejde med familier i vanskeligheder og viser, hvordan samarbejdet er forankret i en social praksis, der vanskeliggør pæda-gogers bestræbelser på at drage omsorg og samtidig være tidlig opsporende af mulige problemstillinger i børn og forældres liv. Gennem artiklen undersøger vi, hvordan samarbejdet mellem pædagoger og forældre både er sammenhængende med det pæ-dagogiske arbejdes betingelser såvel som betingelserne for familiernes livsførelse. Fælles for artiklens to empiriske eksempler er, at deres familielivsførelse er i vanske-ligheder. Vanskelighederne i familiernes hverdagsliv mødes imidlertid meget forskel-ligt af pædagogerne, hvilket ser ud til at være sammenhængende med, hvordan foræl-drene forstås som relevante samarbejdspartnere, og hvordan de formår at træde ind i samarbejdets sociale relation, hvor pædagoger agerer ’hjælpere’ for de ’værdigt trængende’ forældre (Bader, 1993). Artiklen bidrager med et perspektiv på, hvordan forældresamarbejdet handler om betingelser for at forbinde modsatrettede perspekti-ver og opgaver, så vanskeligheder i familiers hverdagsliv ikke bliver til individualise-rede problemstillinger.
Nøgleord:Omsorg, tidlig opsporing, udsathed, forældresamarbejde, livsførelse