Konstruktionen af det selvstyrende jobcenter

Abstract

Forvaltningsstrukturen på beskæftigelsesområdet har over de seneste år gennemgået en række ændringer, hvor ansvaret for beskæftigelsesindsatsen bla. er blevet decentraliseret til kommunerne. Denne decentralisering er dog gået hånd i hånd med statslige ambitioner om stærk styring af området. For at få et indblik i disse styringsambitioner undersøger denne artikel via et dokumentstudie, hvordan styringsteknologier som eksempelvis jobindsatsdk bruges til at synliggøre jobcentrenes resultater og engagere dem i deres egen selvstyring. Artiklen belyser, hvordan nye styringsteknologier er med til at konstruere beskæftigelsesområdet som styringsfelt, og hvordan jobcentrene i den proces søges skabt som synlige, handlekraftige, og ansvarlige selvstyrende organisationer, der via udstukne mål ønskes styret på afstand i et afgrænset handlingsrum.

Selvledende organisationer i den offentlige sektor: Modsætninger og konflikter i radikal decentralisering

“…Teal som startskuddet til SLO produktivitet og kundetilfredshed blevet en SLO-case, der har sat en bølge af oversaettelser i gang i resten af verden, herunder Danmark Pedersen, 2023a;Ruotsalainen et al, 2020) (Kegan et al, 2016) og psykologisk tryghed (Edmondson, 1999) optraeder, men også til et kompleksitetsteoretisk perspektiv om helhed, hvor lokale interaktioner har betydning for systemets overlevelse og evolution (fx .…”

“…Budskabet om SLO har nu også ramt den offentlige sektor. Den private plejeorganisation Buurtzorgs selvorganiserende teamorganisering søges oversat til en offentlig kontekst i hele verden, herunder England, Finland og Danmark, hvor der forskes i forsøgene Pedersen, 2023a;Ruotsalainen et al, 2020;). I Danmark afprøves selvstyrende teams i mere end en tredjedel af landets kommuner (Reiermann & Andersen, 2021), hvor politiske policydokumenter kobler de selvledende strukturer til øget kontinuitet, taettere relationer mellem borger og medarbejder og sammenhaeng i ydelsen .…”

“…Disse cases har skabt grobund for praksisrettede eksperimenter, hvor Buurtzorg's selvorganiserende team-organisering bl.a. afprøves verden over, herunder i lande som Danmark, England og Finland, hvor der tilmed forskes i forsøgene Ruotsalainen et al, 2020;Pedersen, 2023a). I Danmark afprøves selvstyrende teams aktuelt i mere end en tredjedel af landets kommuner (Reiermann & Andersen, 2021), hvor policy-dokumenter kobler de selvledende strukturer til øget kontinuitet, taettere relationer mellem borger og medarbejder samt sammenhaeng i ydelsen .…”

“…Dette påvirkede måden, hvorpå deres selvorganiserende teamstruktur blev sammensat, hvor sygeplejerskerne havde andre muligheder for at påtage sig ledelsesmandatet og foretaget i fx et hjemmeplejeteam (hvor der eksperimenteres flittigt med flade strukturer) ville afspejle en anden type af teamorganisering, hvor andre faghierarkier ville udspille sig, mens andre samarbejdsudfordringer ville opstå, fx ift.fysisk lokalitet, da arbejdspladsen i højere grad rykkes hjem til borgerne. Dette ville vaere en interessant case til at undersøge teams med relativt lav interdependens af de resterende teams, da hjemmeplejeteams fungerer relativt autonomt omkring deres egen visitering af borgere og planlaegning af kørelister(Pedersen, 2023a).Plejehjem kunne derimod vaere et eksempel på en case med en højere afhaengighedsgrad mellem teams (afdelinger), da deres dag-, aften-og nattevagter skal koordinere overlevering og videndele om borgernes ydelse for at levere kvalitet for beboerne. Det ses aktuelt med øget forskning i teams med både høj og lav grad af afhaengighed på tvaers for at kaste lys på flere SLO-kontekster end denne afhandlings fokus på sundheds-og socialområdet.…”