Localizing Environmental Conflicts: Facebook Groups as Intertextual Sites for Local Protest Voices

Horsbøl, Anders

doi:10.1007/978-3-030-37330-6_5

Cited by 5 publications

(5 citation statements)

References 13 publications

Supporting

Mentioning

Contrasting

Unclassified

Order By: Relevance

“…Furthermore, analyses of intertextuality (e.g. Horsbøl, 2020; Ross & Rivers, 2019) can reveal how discourses of climate change and climate justice are circulated across contexts, providing opportunities to disrupt or facilitate these circulations.…”

Section: Why Is Sociolinguistics Relevant To Climate Justice?: Sociolinguistics and Climate Communicationmentioning

confidence: 99%

Language and climate justice: A research agenda

Fine

Love-Nichols

2021

Journal of Sociolinguistics

View full text Add to dashboard Cite

In response to the worsening crisis of climate change, researchers across the social sciences are increasingly seeking to understand and enact climate justice. In this Journal of Sociolinguistics Dialog, we suggest that sociolinguists have the opportunity—and the urgent responsibility—to contribute to this work. Julia Coombs Fine and Jessica Love‐Nichols begin the Dialog by addressing the questions, “Why is sociolinguistics relevant to climate justice”? and “Why is climate justice relevant to sociolinguistics”? In light of links between environmental degradation and climate change, Rosalie Edmonds’ and Jessica Pouchet's commentaries address climate justice through critical perspectives on the sociopolitical organization of wildlife and forest conservation. Highlighting the role of national epics in promoting or hindering climate justice, Diego Forte argues that gendered and colonial Argentinian identities underlie a carnist ideology that impedes substantive efforts toward sustainability. Bernard Perley provides a perspective on climate justice and Indigenous linguistics, calling attention to the power of Indigenous languages to decolonize the search for climate justice and provide a reimagination of hope during traumatic times. In closing, we emphasize the importance of critical and community‐engaged work on language and climate justice, and highlight the need for coalitions of research and action.

show abstract

Section: Why Is Sociolinguistics Relevant To Climate Justice?: Sociolinguistics and Climate Communicationmentioning

confidence: 99%

Language and climate justice: A research agenda

Fine

Love-Nichols

2021

Journal of Sociolinguistics

View full text Add to dashboard Cite

show abstract

“…Samtidig har de lokale myndigheder begraenset beslutningskompetence eksempelvis til at lovgive om miljøtiltag. De kan også vaere pressede af, at nogle borgere decideret modsaetter sig omstillingstiltag, såsom opstilling af vindmølleparker (Horsbøl, 2020). I den situation byder samskabelse sig til som en mulig udvej, hvormed man måske kan opnå baeredygtig omstilling uden at lovgive sig til det, men ved at traekke på borgernes egen deltagelse.…”

Section: Samskabelse Og Grøn Omstillingunclassified

Samskabelse i grøn omstilling – nye roller og udfordringer for frontpersonalet

Horsbøl

Andersen

Gram-Hansen

et al. 2021

Forskning og forandring

Self Cite

View full text Add to dashboard Cite

’Samskabelse’ er i de senere år blevet en strategisk tilgang for kommuner, som ønsker grøn omstilling i løsningen af opgaver i forbindelse med forsyning, affaldshåndtering osv. Samskabelse ses som et værktøj til at skabe adfærdsændringer hos borgerne samt en forstærket involvering af borgerne i det lokale demokrati. Samskabelsesstrategien kan imidlertid forekomme modsætningsfyldt: Borgerne skal frivilligt samarbejde med offentlige myndigheder om at udforme initiativer til ændret adfærd på områder, hvor borgerne almindeligvis oplever, at de har autonomi. Dette modsætningsfyldte forhold gør opgaven til en udfordring for frontpersonalet, som står med borgerkontakten. Artiklen præsenterer analyser af kommunikationen i et skandinavisk EU-finansieret projekt om ’samskabende grøn omstilling’ (SGO), hvor kommunalt frontpersonale i fire tilfælde (to i Danmark og to i Sverige) har arbejdet med samskabelse i deres lokalområde for at udvikle en fælles samskabelsesmetode til grøn omstilling. Vi har som klimakommunikationsforskere fulgt projektet og undervejs samarbejdet med frontpersonalet om metodeudviklingen. Vores analyse af deltagernes kommunikation viser, at kompetence til at lytte til borgerne samt tid til kollegial erfaringsudveksling er afgørende for frontpersonalets udvikling af kompetence til samskabelse. Derfor konkluderer vi, at såvel det politiske som det ledelsesmæssige niveau i kommunerne bør tilgodese disse elementer, når man vælger en samskabelsesstrategi i forbindelse med påvirkning af borgernes adfærd i forhold til den grønne omstilling.

show abstract

“…Ligeledes har opførelser af nye vindmøller og vindmølleparker ført til lokale protester. Frygt for støjgener og tab af ejendomsvaerdi er her blandt de mest fremtraedende årsager til, at borgergrupper slutter sig sammen mod møllerne (Horsbøl, 2020;Røjle & Aaberg, 2018) Også den danske håndtering af coronavirus har givet anledning til nye kontroverser og debatter naermest på daglig basis. Og diskussionerne om de gennemgribende nedlukninger og forsøg på genåbninger samt de stribevis af øvrige tiltag, der siden marts 2020 er blevet foretaget i forsøget på at balancere epidemikontrol over for andre hensyn, udgør et eksemplarisk stilstudie i konfrontationer mellem ekspertvurderinger, politiske beslutninger og borgeres bekymringer, som fremtidig forskning med fordel kan dykke ned i.…”

Section: Afrundende Perspektiver: Tillidens Robusthedunclassified

Cancer, corona og klimaforandringer: Om robustheden af tilliden til videnskaben i en verden af kriser

Agergaard¹,

Nielsen²

2020

P&L

View full text Add to dashboard Cite

I denne artikel undersøger vi tillid som psykosocialt fænomen med særligt fokus på at belyse de faktorer, der har indflydelse på individers og befolkningers tillid til videnskaben. Igennem en systemorienteret analyse viser vi, at tillid til videnskabelige eksperter er en implicit forudsætning for mange af det moderne menneskes handlinger i dagligdagen. Denne tillid kan dog ikke tages for givet, og faktorer, som individers personlige erfaringer og værdier, har betydning for, om de har tillid til eksperters omsætning og/eller overlevering af viden. Med henblik på at diskutere disse faktorer i et mere praksisorienteret perspektiv relaterer vi dem til de tre dimensioner duelighed, velvilje og integritet, som ifølge Mayer, Davis og Schoormans (1995) tillidsmodel får en aktør til at fremstå tillidsvækkende. Med disse dimensioner som analytisk ballast gennemgår vi den danske socioteknologiske kontrovers omkring HPV-vaccinen. Vi konkluderer, at selv om socioteknologiske kontroverser kan medføre midlertidig svækkelse af tilliden til videnskaben i dele af befolkningen, kan de i det lange løb være med til at sikre, at størstedelen af befolkningen udviser tillid, når videnskabelige eksperter forsøger at tackle tidens mest prominente kriser og risikofaktorer, som cancer, coronavirus og klimaforandringer.

show abstract

Localizing Environmental Conflicts: Facebook Groups as Intertextual Sites for Local Protest Voices

Cited by 5 publications

References 13 publications

Language and climate justice: A research agenda

Language and climate justice: A research agenda

Samskabelse i grøn omstilling – nye roller og udfordringer for frontpersonalet

Cancer, corona og klimaforandringer: Om robustheden af tilliden til videnskaben i en verden af kriser

Contact Info

Product

Resources

About