Lokale partnerskaber for udsatte unge – på tværs af produktionsskole, virksomheder og civilsamfund

Mørck, Line Lerche; Johannsen, Charlotte; Kristensen, Karina Byskov; Andreasen, David Roberto; Kjeldsen, Christian Christrup

doi:10.7146/aul.23.21

Cited by 5 publications

(4 citation statements)

References 5 publications

Supporting

Mentioning

Contrasting

Unclassified

Order By: Relevance

“…Meget af den praksisforskning, jeg er stødt på, er således gjort i et kontinuerligt samarbejde med personer i (og evt. på tvaers af) én sammenhaeng (se fx Petersen, 2021;Højholt, 2005;Mørck, 2003Mørck, , 2006Nissen, 2000) og i én sammenhaengende periode.…”

Section: Når Praksisforskning Møder Sin Begraensningunclassified

Etik i - og efter - socialt retfærdig forskning med udsatte børn

Lagermann

2024

View full text Add to dashboard Cite

I artiklen ser jeg tilbage på arbejdet med min ph.d.-afhandling (Lagermann, 2014) om skolen som mulighedsrum for udsatte etnisk-racialiserede minoritetselever i skolen. I den forbindelse ser jeg på, hvordan etik ifm. arbejdet med dette genstandsfelt er meget andet og mere end formaliserede og standardiserede retningslinjer for forskningsetik. I min forskning, der skriver sig ind i den tradition, der går under betegnelsen Social Justice studier, handler etik i lige så høj grad om det kritiske (videnskabs)teoretiske og metodologiske apparat, der anvendes undervejs i arbejdet med afhandlingen, som det handler om det, Swartz (2011) beskriver som ’reciprok etik’; at give noget tilbage. Afslutningsvis peger jeg på, hvordan det at give tilbage efter endt feltarbejde, i en social retfærdig optik, ikke blot handler om at give tilbage til de konkrete unge, men i lige så høj grad handler om at give tilbage – i form af viden og hjælp til handling – til de professionelle, der omgiver de unge. Nøgleord: Etik, social retfærdighed, kvalitativ forskning, udsathed, ungdom

show abstract

Section: Når Praksisforskning Møder Sin Begraensningunclassified

Etik i - og efter - socialt retfærdig forskning med udsatte børn

Lagermann

2024

View full text Add to dashboard Cite

show abstract

“…Forskningens emergens understøttes således af den måde forskningen arrangeres som følgeforskning, der følger bevaegelser som del af historisk, samfundsmaessig praksis, som kollektive og individuelle subjekters tilblivelsesprocesser, der kontinuerligt reproduceres i og på tvaers af forskningsprojekter og praksisser. Jeg har eksempelvis fulgt det, der med tiden blev til bande-rocker miljøet og dertilhørende (gadeplans)interventioner siden mit ph.d.projekt (Mørck, 2003). Via aktiv deltagelse i medierne følger jeg fortløbende aendringerne på policy-niveau.…”

Section: Forskerpositionering Som Solidarisk Deltagende Kritikunclassified

Mo(ve)ments Beyond Marginalization1

Mørck

2018

View full text Add to dashboard Cite

Artiklen formidler indholdet af en professorattiltrædelsesforelæsning inden for området: “Omfattende identitetstransformation, overskridende læring og ændringer i tilhørsforhold, med særligt fokus på bevægelser, der overskrider bandeinvolvering og radikalisering”. Titlen på tiltrædelsesforelæsningen er: “Mo(ve)ments beyond marginalisation”. Artiklen handler om, hvordan man kan udforske og forstå marginalisering på måder, der samtidig bidrager til overskridelsen af marginalisering. Den valgte overskrift er en måde at konceptualisere og rammesætte, hvordan jeg arbejder med forebyggelsesområdet i bred forstand. I artiklen konkretiseres det, hvordan der arbejdes teoretisk, metodologisk og med praksisudvikling, med udgangspunkt i bl.a. social praksisteori og kritisk psykologisk praksisforskningstradition. Artiklen formidler, hvordan teorien om grænsefællesskaber er blevet anvendt og videreudviklet over tid i arbejdet med overskridelse af marginalisering i og på tværs af forskellige forskningsprojekter. Artiklen illustrerer, hvordan ‘mo(ve) ments beyond marginalisation’ udforskes og samskabes i forskningssamarbejdet, bl.a. med en tidligere rocker, der er i gang med sin exitproces. Et samarbejde der resulterede i udviklingen af en særlig metode til at udforske identitetstransformation, den såkaldte mo(ve) ment-metodologi og i nye strategier for social praksis etik. Artiklen ender med at præsentere en metode til bandeforebyggelse Livsførelseslisten som en prototype, herunder hvordan man kan arbejde med rekontekstualisering af prototyper til andre praksisfelter, som eksempelvis inklusion i indskolingen.

show abstract

“…Både at deltage i et faellesskab og at vaere med til at facilitere et faellesskab på tvaers af sektorer anses af både kommunale og frivillige aktører i en styringssammenhaeng som en af vejene til et bedre, mere meningsfuldt og vaerdigt liv (Ziegler &Adelskov, 2019). Ligeledes forskes der aktivt i, hvordan deltagelse i forskellige praksisfaellesskaber kan overskride samfundsmaessige marginale positioner (Christensen, 2020;Görlich et al, 2019;Mørck & Munkholm, 2016). Der peges på, at faellesskabende praksisser kan forebygge aktuelle tendenser til social og etnisk polarisering (Mørck et al, 2022;Shapiro & Jørgensen, 2021).…”

unclassified

“…Adelskov, 2019). Ligeledes forskes der aktivt i, hvordan deltagelse i forskellige praksisfaellesskaber kan overskride samfundsmaessige marginale positioner (Christensen, 2020;Görlich et al, 2019;Mørck & Munkholm, 2016). Der peges på, at faellesskabende praksisser kan forebygge aktuelle tendenser til social og etnisk polarisering (Mørck et al, 2022;Shapiro & Jørgensen, 2021).…”

unclassified

Fællesskabende processer i og på tværs af civilsamfund og kommune

Bjergkilde

Aakjær

Pallesen

2023

SiS

View full text Add to dashboard Cite

Denne saerudgave af Samfundslederskab i Skandinavien saetter fokus på faellesskab og faellesskabelse som et aktuelt samfundsfaenomen, der får stigende opmaerksomhed. Faellesskabelse ses både som en løsning på velfaerdsproblematikker som fx ensomhed, marginalisering og personlige udfordringer, samt som et middel til at styrke faelles laering og samarbejde i og på tvaers af civile og kommunale organiseringer. Både at deltage i et faellesskab og at vaere med til at facilitere et faellesskab på tvaers af sektorer anses af både kommunale og frivillige aktører i en styringssammenhaeng som en af vejene til et bedre, mere meningsfuldt og vaerdigt liv (Ziegler &Adelskov, 2019). Ligeledes forskes der aktivt i, hvordan deltagelse i forskellige praksisfaellesskaber kan overskride samfundsmaessige marginale positioner (Christensen, 2020;Görlich et al., 2019;Mørck & Munkholm, 2016). Der peges på, at faellesskabende praksisser kan forebygge aktuelle tendenser til social og etnisk polarisering (Mørck et al., 2022;Shapiro & Jørgensen, 2021). Inden for arbejds-og uddannelsesområdet forskers der også i faellesskabelse som en potentiel faglig metode *) Dorethe Bjergkilde er lektor, ph.d.; Eva Pallesen er docent, ph.d.; og Marie Aakjaer er docent, ph.d., ved Professionshøjskolen Absalon, Center for Ledelse og Organisering.

show abstract

Lokale partnerskaber for udsatte unge – på tværs af produktionsskole, virksomheder og civilsamfund

Cited by 5 publications

References 5 publications

Etik i - og efter - socialt retfærdig forskning med udsatte børn

Etik i - og efter - socialt retfærdig forskning med udsatte børn

Mo(ve)ments Beyond Marginalization1

Fællesskabende processer i og på tværs af civilsamfund og kommune

Contact Info

Product

Resources

About