Når religion i skolen er "uproblematisk": Moderat sekularisme, civiliseringsidealer og "afslappede muslimer"

Abstract

Mødet mellem den danske folkeskole og børn og familier med muslimsk baggrund bliver ofte diskuteret i problematiserende toner i den offentlige debat. Man diskuterer badeforhaeng, svinekød og børns deltagelse i kristendomskundskab, lejrskoler, svømning, kirkebesøg og fødselsdage. I denne artikel vil jeg se naermere på en skole -Yderbyskolen -og isaer på en klasse -8.k, hvor dette møde beskrives som harmonisk og uproblematisk. Mit formål er at analysere skolens idealer for håndtering af religion i skolen, som mødet her åbenbart lever op til, samt nogle af de konsekvenser, det dels har for skolens praksis, dels for børn og unge med muslimsk baggrund. Jeg vil argumentere for, at dette møde er formet af skolens moderate sekularisme, men isaer af idealer om civiliserede samvaersformer som kendetegner den danske skole og det danske samfund. Dette indebaerer bestemte forståelser af acceptabel religiøsitet og skaber nogle tabuer og undgåelsespraksisser i skolen, som jeg i artiklens sidste del, vil vise praeger de unges håndtering af deres muslimske identitet i skolen. Som jeg vil påpege her, formes de unges udtryk for 'muslimskhed' i skolen, af sammenspillet mellem disse skolenormer for religion og religiøsitet og de unges interne adfaerdsnormer.Analysen er baseret på et fire måneders feltarbejde i klassen 8.k på Yderbyskolen. 1 Under feltarbejdet lavede jeg deltagerobservation i 1 For at sikre deltagernes anonymitet er Yderbyskolen og alle andre egennavne i artiklen pseudonymer.

The teaching of Islam in Scandinavia

“…In the remaining three years of the school, Islam is taught alongside Judaism and Buddhism, in limited periods of the scheduled hours, and primarily as a means of comparison to Christianity. This subject is often taught by teachers without a specialisation in Knowledge of Christianity but even those who have this specialisation only have very limited professional education in the non-Christian religions (Gilliam & Kühle 2014;Gilliam 2014;Buchardt & Enemark 2021). The Christian focus of the subject is underlined by the fact that in the seventh or eighth grade, the time scheduled for the subject is switched into confirmation lessons organised by and taught in the local churches, and the remaining pupils have the time off.…”

“…In line with this, other studies find that Muslim pupils pick up that they are associated with terrorist acts and wars in Muslim countries and that religious differences are potentially conflictual. At the same time, they note that the school requires them to tone down their religiosity, participate in Christian practices, and be "relaxed Muslims" (Gilliam 2009(Gilliam , 2014(Gilliam , 2015(Gilliam , 2022.…”

Når forskellighed handler om mere end etnicitet

“…) Flere steder i den kritisk etnogra ske etnicitetsforskning er julen som hér også et tema i analyserne. Som potent 'tegn', en central forskel mellem de muslimske elever og skolen, hvor "idealer om sekularisme og religiøs frihed kombineres med privilegering af kristendommen på forskellige måder" (Gilliam, 2014, s. 37, se også Khawaja, 2014. Således "demonstrerer skolen skellet mellem danskere og muslimer, hver gang den fejrer kristne traditioner, såsom påske, jul og kon rmation" (Gilliam, 2008, s.…”

“…spørger Soraya, fordi hun godt ved, at Esras familie fejrer julen (og har fortalt om det før), selvom de er muslimer. Julen er måske derfor heller ikke, til forskel fra Gilliam (2014) og Khawaya (2014), overvejende (ifølge børnenes hverdag) en markering af en dansk, kristen tradition, men en oplevelse de nu i klassen har vaeret sammen om, hvert år i december, i 6 år -og for Mai og Soraya også i børnehaven inden det -som derfor også bliver en faelles oplevelse i klassen: 'Mai er ikke rigtigt i julehumør, og det plejer hun at vaere', og Soraya, der gerne tager nissehuen på, måske for at bidrage til Mais julehumør. Ikke fordi de fejrer en dansk eller kristen højtid, men fordi de har en historie sammen om noget, der er hyggeligt, betydningsfuldt og for nogle måske også vaesentlig anderledes end hjemme hos dem selv.…”