Om hensigt og metode

Abstract

Oversætterens note: Teksten er en oversættelse af indledningen til Erich Auerbachs sidste bog, den posthumt udgivne Literatursprache und Publikum in der lateinischen Spätantike und im Mittelalter (1958).

Verden i et sandskorn

“…Den tyske romanistiks genstand er »ikke den enkelte folkeånd; den kunne ikke så let bukke under for fristelsen til -opfyldt af patriotiske følelserat lukke sig inde i dens eget folkeslags vaesen. Dens genstand er flere folkeslag, der alle er forskellige, trods deres faelles romanitet; de er alle endnu mere forskellige fra tyskerne, men dog forbundet med dem gennem den antikkristelige kulturs faelles substrat.« 27 Til støtte for et sådant udsagn -som, kan man bemaerke, er på linje med Curtius -står Auerbachs egen praksis i de bøger, han udgav. I Mimesis ses den europaeiske litteratur under ét -også den engelske, den tyske og sågar den russiske, som jo ellers ikke falder ind under romanistikken, og Auerbach har siden forklaret, at den tyske litteraturs beskedne rolle i vaerket ganske simpelt ligger i sagen selv: efter hans meningog det er igen et punkt, hvor han er i overensstemmelse med Curtius og den øvrige romanistiske tradition -befinder det litteraere initiativ i Europa sig på romanske haender i langt den overvejende del af historien.…”

“…Også vores forhold til film og reklamer tager han med under denne beskrivelse. 37 Men historismen finder også en graense: »Den perspektivistiske forståelse hører ganske vist øjeblikkeligt op, så snart politikken er i spil.« 38 Kultursociologen Gerhard Schulze har for nylig fremlagt en skitse til en samtidsdiagnose, som både bekraefter og belyser Auerbachs syn på det aestetiske. I alle dele af det menneskelige samfund har der hidtil hersket en forestilling om uendelig forøgelse af objektivt målbare vaerdier -med det aestetiske område som eneste undtagelse.…”

“…51 Den historiske relativisme er således uendelig, forskningens kategorier er »altid kun provisoriske«. 52 Og i sidste ende handler det om, hvad de litteraere faenomener betyder »for mig og os, her og nu«. 53 Hvordan skal man komme overens med denne højt reflekterede relativisme, som passer så dårligt til den moderne litteraturvidenskabs selvforståelse?…”

“…Det haenger sammen med Auerbachs staerke bevidsthed om sin egen historiske situation og det begraensede perspektiv, hans arbejde er udtryk for. Mest praegnant formulerede han det i den efterskrift til Mimesis, hvor han forsvarede sig mod sine kritikeres -først og fremmest Ernst Robert Curtius' -angreb: »Mimesis er helt bevidst en bog skrevet af et bestemt menneske, i en bestemt situation, i begyndelsen af 1940'rne.« 56 Filologen er henvist til at udforske den historiske verden med »karakter«, med konsekvens og kohaerens og grundighed i detaljen. Samtidig må han besinde sig på, at hans egen historicitet forbyder ophøjelsen af erkendelserne til nogen form for transcendental sandhed om de studerede faenomener, for også de kategorier, han benytter sig af i sin forskning, er underlagt den historiske lov om altings relativitet.…”

“…Sådanne ord kan ganske vist bruges i beskrivelsen, når det ud fra sammenhaengen fremgår, hvad der menes; men som ansats er de for flertydige og ikke udvundet af genstanden. Ansatsen skal ikke vaere en kategori, som overføres af os til genstanden, hvori denne må indordnesmen derimod et historisk saerkende, som konstateres ved genstanden, og som, idet det fremhaeves og udfoldes, tydeliggør genstanden i dens saeregenhed såvel som andre genstande i forhold til den.« 61 En sådan Ansatz kan altså vaere en karakteristisk vending (som begrebet »La cour et la ville« i essayet med samme titel [1951]) eller blot et enkelt ord (som »Figura« i artiklen med samme titel [1939]). En ansats fremtraeder som en slags nøgle, et »håndtag«, som det hedder i »Philologie der Weltliteratur«, 62 der i kraft af sin saerlige udsathed eller praegnans i selve den udforskede genstand formår at åbne forståelsens port til genstanden i sin helhed og videre derfra til den historiske verden i bredere forstand.…”