Originale Pædagoger: Daginstitutionspædagogers faglighed(er) i lyset af en insisterende læringsdagsorden

Abstract

Afhandlingen Originale pædagoger - Daginstitutionspædagogers faglighed(er) i lyset af en insisterende læringsdagsorden er en undersøgelse af, hvordan pædagoger skaber og erobrer pædagogisk faglighed i daginstitutionens daglige liv indenfor en uddannelsespolitisk organisation, der i stigende grad bekender sig til læring. Ambitionen med afhandlingen er at bidrage med kundskab om de dominerende selvfølgeligheder og naturaliserede diskurser, der eksisterer omkring børn og pædagogisk praksis i daginstitutioner og undersøge, hvordan disse forestillinger fungerer som mulighedsbetingelser for daginstitutionspædagogers faglighedsdannelse. Afhandlingen tager afsæt i en analyse af den aktuelle policy-proces om en styrket pædagogisk læreplan og indførelse af læringsmål i dagtilbud og undersøger, hvordan denne trækker tråde tilbage til andre uddannelsespolitiske projekter som fx Task Force om Fremtidens Dagtilbud, Ny Nordisk Skole og udviklingsprojektet Fremtidens Dagtilbud samt transnationale strategier om livslang læring fra bl.a. OECD og EU. Herigennem belyses, hvordan den aktuelle policy-proces foreløbig er kulmineret i, hvad jeg kalder en uddannelsespolitisk læringsdagsorden. En dagsorden der for tiden anskuer læring som løsning på samfundsmæssige udfordringer i relation til kvalitet, vækst og konkurrencekraft, og som rammesætter, hvordan der kan tænkes, tales og forhandles om den gode pædagogik i dagtilbud. På baggrund af analysen identificeres 4 stærke og konfliktuerende tænkemåder, der danner et spændingsfelt, inden for hvilket pædagogen må erobre og skabe pædagogisk faglighed. Jeg præsenterer disse tænkemåder i afhandlingen som 4 rationalefigurer – hhv. Strategen, Praktikeren, Idealisten og Pragmatikeren – og viser dernæst, hvordan de imaginært forsøger at tale deres forskellige rationaler frem i pædagogernes handlinger. Et andet afsæt for afhandlingen er en analyse af, hvordan tre ledere i en sammenhængende organisatorisk styringskæde favoriserer og søger at promovere læringsdagsordenens mål- og kvalitetsorienterede strategier hos pædagogerne. Med henblik på at undgå et ensidigt fokus på eksternt determinerende subjektiveringstiltag, indledes afhandlingen med en empirisk undersøgelse af fire udvalgte pædagogers selvfortolkninger og faglighedsstrategier. Siden suppleres undersøgelsen med en analyse af, hvordan de samme pædagoger bevæger sig i et spændingsfelt af stærke tænkemåder, der så at sige trækker i pædagogerne og får betydning for, hvordan pædagogerne kan fortolke sig som faglige pædagoger. Afhandlingen konkluderer overordnet, at pædagogisk faglighed er uddannelsespolitisk betinget af og udspændt mellem 4 stærke tænkemåder. Måden hvorpå pædagogerne bevæger sig i spændingsfeltet, kan ikke udelukkende forklares gennem eksternt definerende subjektiveringsformer, men kommer derimod netop til udtryk i en individuel balancering og overskridelse af de stærke tænkemåder. For at pædagogerne kan bevæge sig i et felt og i en tid, hvor så mange kræfter trækker i pædagogen og har ambitioner på dennes vegne, kræves der derfor originalitet - forstået som dynamisk og selvoverskridende faglighed på et foreløbigt ståsted mellem integritet og forandringsvillighed.

Barn nr. 2–3, 2021

“…Samtidig er de nordiske lande i stigende grad blevet påvirket til at udvikle, standardisere og redefinere deres policy på dagtilbudsområdet i relation til transnationale strategier om livslang laering fra bl.a. OECD's Early Childhood Education and Care-programmer (Krejsler, 2012;Schmidt, 2017;Schmidt, 2018). Sådanne tiltag har medført en transformation af den nordiske model, der har resulteret i nationale forskelle og variationer i organiseringen af dagtilbudsområdet (Karila, 2012) På tvaers af forskellene fremstår barnets leg som et faelles og vaesentligt element i den nordiske model.…”

“…Det er et uafhaengigt råd, der har til formål at rådgive den til hver tid siddende minister. Rådgivningsfunktionen betyder, at et dokument fra Rådet for Børns Laering bliver centralt i policy-processen, ligesom der er sammenfald af interesseorganisationer og deltagere mellem Mastergruppen og Rådet (Schmidt, 2017). Det femte og sidste dokument er udarbejdet af Kommunernes Landsforening, der organiserer og varetager de danske kommuners interesser.…”

“…Diskurser fungerer i kraft af de betegnere, dvs. ord og begreber, der optraeder i diskursens aekvivalenskaeder, og som samtidig definerer diskursen (Schmidt, 2017). Analysestrategisk betyder det, at vi skal identificere de betegnere, som anvendes til at fastsaette betydningen af leg.…”

Sorting shapes or connecting dots? Local enactments of globalization in early childhood education in Denmark

“…Historically, political governance of pedagogical practice has been limited (Andersen et al, 2008: 70). However, political interest in early childhood education has increased over the last few decades (Kampmann, 2014;Krejsler et al, 2013;Schmidt, 2017), mirroring global trends driven by transnational organizations like the OECD and the EU, where ECE is increasingly seen as an institution that can and should contribute toward solving societal and economic problems (Dahlberg and Moss, 2005;Vandenbroeck et al, 2012;Yulindrasari and Ujianti, 2018).…”

Leg som læring, udvikling og dannelse – En policy-antropologisk undersøgelse af legens betydning i dansk dagtilbuds-policy

“…Samtidig er de nordiske lande i stigende grad blevet påvirket til at udvikle, standardisere og redefinere deres policy på dagtilbudsområdet i relation til transnationale strategier om livslang laering fra bl.a. OECD's Early Childhood Education and Care-programmer (Krejsler, 2012;Schmidt, 2017;Schmidt, 2018). Sådanne tiltag har medført en transformation af den nordiske model, der har resulteret i nationale forskelle og variationer i organiseringen af dagtilbudsområdet (Karila, 2012).…”