Referencehåndtering med Mendeley: mellem organisering, skrivning og samarbejde

Abstract

DK AbstractReferencehåndteringsværktøjer har eksisteret længe, men har med web 2.0-bølgen fået fornyet aktualitet. Fra at være digitale redskaber der automatiserer det møjsomme arbejde med at citere kilder, er de i dag avancerede applikationer med både læse, produktions- og delingsfunktioner. Til trods for, at der findes et omfangsrigt materiale, der introducerer og sammenligner på teknisk niveau, er der et opsigtsvækkende fravær af undersøgelser, der interesserer sig for læringsaspekterne. I denne artikel diskuteres det, med udgangspunkt i programmet Mendeley, hvordan man kan benytte referencehåndteringsværktøjer som lærings- og forskningsredskab og ikke udelukkende til effektivisering af arbejdsprocesser. Det diskuteres hvordan Mendeley kan bidrage til: 1. organisering og reartikulering af forskningsspørgsmål; 2. hvordan samskabelse faciliteres gennem fælles kildesamlinger; samt 3. hvorledes det tekstnære tænkearbejde kan styrkes ved, at afstanden mellem egen og andres tekster mindskes. Det konkluderes at Mendeley har anvendelsespotentiale til at understøtte almene videnskabelige aktiviteter som videnkonstruktion, videnproduktion og videndeling med kildemateriale som omdrejningspunkt.EN AbstractReference management software have existed for some time, but have regained relevance in the wake for web 2.0. From being digital tools for automating the tiresome work of citing sources, they are today multifaceted applications with reading, production and sharing functionalities. In spite a vast amount of material introducing and comparing reference management software on a technical basis, there is a surprising lack of studies interested in learning aspects. With the software Mendeley as case, this article discuss’ how reference management software can be applied as learning and research tools, not solely to increase workflows efficiency. It’s debated Mendeley can support; 1. Organizing and rearticulating of research questions and frameworks; 2. How co-creation is facilitated via joint collections; and 3. How thinking about textual relations can be strengthened by diminishing the distance between own and others’ texts. It is concluded that Mendeley has potential to support regular scientific activities such as knowledge construction, production and sharing, with literature as its fulcrum.

Sociale medier i undervisning og uddannelse

“…Wikis, der bruges til at producere faellesredigerede online ressourcer, fx hvor studerende laver et mini-opslagsvaerk inden for et bestemt fagområde, og hvor de forskellige emnesider er linket sammen (Dohn, 2010;Petersen & Udby, 2016). Referencehåndteringsvaertøjer, hvor de studerende kan oparbejde delte, kollektive ressourcer (Andersen, 2017). Twitter, Facebook eller Google+, der kan benyttes til kursusintern og -ekstern kommunikation, samt netvaerksdannelse (Davidsen & Ryberg, 2016;Dunlap & Lowenthal, 2009;Nicolajsen & Ryberg, 2014).…”

“…Som vi har berørt i det foregående, kan der gives gode eksempler på, hvordan sociale medier kan indtaenkes i undervisning, fx for at understøtte studerendes videnskonstruktion, netvaerksdannelse, samarbejde og samhørighed. Der eksisterer ligeledes praksisformer i relation til sociale medier, der ofte fremhaeves som saerligt akademisk vaerdifulde: produktion af vidensorienterede wikis, refleksive blogs og porteføljer eller fag-orienterede kollektioner af sociale bogmaerker og referencer (Andersen, 2017;Dalsgaard, 2010;Dohn, 2010;Nicolajsen & Ryberg, 2014). Disse er dog samtidig randpraksisser, som få studerende (og undervisere) engagerer sig i som en del af fritids-og hverdagsliv, hvilket betyder, at det kan kraeve grundig introduktion og rammesaetning at inddrage dem i undervisningen (Dohn, 2010;Dohn & Johnsen, 2009).…”

Sorting shapes or connecting dots? Local enactments of globalization in early childhood education in Denmark

“…James et al, 1999). Historically, political governance of pedagogical practice has been limited (Andersen et al, 2008: 70). However, political interest in early childhood education has increased over the last few decades (Kampmann, 2014; Krejsler et al, 2013; Schmidt, 2017), mirroring global trends driven by transnational organizations like the OECD and the EU, where ECE is increasingly seen as an institution that can and should contribute toward solving societal and economic problems (Dahlberg and Moss, 2005; Vandenbroeck et al, 2012; Yulindrasari and Ujianti, 2018).…”