Så rejser jeg mig op og vandrer tilbage til Paamiut - Om monologer i unges teater i Paamiut Asasara

Abstract

I denne artikel undersøges indhold i og betydningen af unges teatermonologer3 – som de fandt sted i forbindelse med C:ntact’s teateropsætning med en gruppe unge i Paamiut. Forestillingen bestod af otte monologer, der blev fremsat af de unge. Da der var tale om monologer, undersøges det, hvad der er det specifikke i netop monologen som udtryksform i denne bestemte kontekst. Det undersøges her, hvordan monologen i form af fortælling har indgået i inuits kultur i fortællinger af myter, sagn og eventyr. Dernæst undersøges indholdet i de unges nutidige dialoger. Der afsluttes med en refleksion over betydningen af de unges dialoger i den konkrete kontekst samt mere generelt som en bestemt udtryksform. Artiklen bygger på interviews med de unge deltagere og med andre borgere i Paamiut samt på et spørgeskema og statistik om udviklingen i Paamiut.

Unges Fortællinger Om Resiliens

“…Der blev i projektets femårsperiode skabt en lang raekke aktiviteter for børn og unge. Unge blev saerligt indsatsområde i 2010, hvor der var en lang raekke aktiviteter for og af unge, herunder blandt andet teater, fotoworkshops, sport og koncerter (Berliner, 2012a;2012b).…”