Spareadfærd i krisetider: Danske kommuner mellem strategi, omkostningseffektiviseringer og grønthøstere

Abstract

Denne artikel undersøger sammenhængen mellem økonomisk pres og spareadfærd i politiske organisationer. Sammenhængen undersøges via casestudier i 6 danske kommuner, som alle oplevede en stigning i det økonomiske pres fra 2009 til 2013. Data består af 7-10 interviews i hver kommune samt tal for casekommunernes serviceudgifter og økonomistyring. Artiklen finder, at casekommunerne særligt har reduceret udgifterne via stordriftsløsninger på skole-, dagtilbuds, administrations- og kulturområdet samt serviceomlægninger på ældreområdet og det specialiserede socialområde. Derudover tyder casestudierne på, at en managementdrevet og inkrementel spareadfærd vinder frem under økonomisk pres, mens spareadfærden synes mindre drevet af stærke interessegrupper. Det vises også, at styrken af det økonomiske pres ikke i sig selv forklarer casekommunernes spareadfærd, og det foreslås i stedet, at en given spareadfærd kan forstås ved samspillet mellem det økonomiske pres og hvorvidt årsagen til presset opleves som udefrakommende eller selvforskyldt.

The influence of voluntary sports clubs on the management of community sports facilities in Denmark

“…Further, in the aftermath of the Global Financial Crisis (GFC), national economies were forced to cut back on spending (Lin and Treichel 2012). In Denmark, the municipalities decreased public spending per inhabitant by 10% in the period from -2013(Foged and Sørensen 2016. In such an economic environment, both politicians and bureaucrats will be interested in assessing how to increase the efficiency of CSFs by minimising spending and maximising usage.…”

Placering af økonomisk beslutnings-kompetence internt i danske kommuner

“…Blandt den gruppe af studier, der vedrører budgetternes materielle indhold, er der fokus på kommunernes valg af udgiftsniveauer på forskellige sektorområder. Forskellige analyser har i denne forbindelse undersøgt, hvordan de udgiftspolitiske prioriteringer har udviklet sig over årene, om kommunerne er blevet mere ens, og om spareadfaerd slår ensartet igennem på tvaers af politikområder i krisetider (Foged og Sørensen, 2016;Jørgensen, 2008;Blom-Hansen et al, 2006;Houlberg, 2000a;Houlberg og Møller, 2001). Endvidere er der studier, der har undersøgt sammenhaengen mellem partipolitik og udgiftspolitiske prioriteringer (Blom-Hansen et al, 2006), ligesom der er studier, der går bag om de observerbare prioriteringer for at undersøge sammenhaengen mellem politikeres udvalgstilhørsforhold og deres udgiftspolitiske praeferencer (Baekgaard, 2010;Serritzlew 2003).…”

Hvad betød den økonomiske krise for danske kommuners økonomistyring?

“…indbygger, udviklingen i udgiftsbehov pr. indbygger og omkostninger forbundet med tilpasning af kapaciteten til faerre borgere (Foged og Sørensen, 2016). Derudover viser tabel 1 også det initiale niveaumål for økonomisk pres ved begyndelsen af krisen i 2009, da dette pres kan have betydning for, fx om nogle kommuner er mere forvaent med at håndtere ressourceknaphed og/eller har mere "slack" at taere på.…”

“…For det første kom der med det økonomiske pres en stigende efterspørgsel på økonomistyring, forstået som en økonomistyring, der dels kunne sikre overholdelsen af de besluttede rammer, dels kunne koble faglig styring med økonomi som en måde at identificere effektviseringer og skabe grundlag for prioriteringer på. For det andet påvirkede det økonomiske pres også kommunernes økonomistyring, da krisen accelererede gennemførslen af administrative organisationsaendringer, hvor stabs-og støttefunktioner blev centraliseret, og hvor centre og institutioner blev sammenlagt (Foged og Sørensen, 2016;Christoffersen og Klausen, 2012). Dette gjaldt således også -og af saerlig interesse for økonomistyringen -centraliseringen af casekommunernes økonomifunktioner.…”