Tværprofessionelt samarbejde mellem autonomi og styring

Abstract

Begreberne profession og tvaerprofessionelt samarbejde har spillet en central rolle i de senere års uddannelsesreformer. Med afsaet i Ove Kaj Pedersens argument om, at der sker et skift fra velfaerdsstat til konkurrencestat, belyser artiklen, hvordan professionernes autonomi svaekkes gennem staerkere styring, og hvordan tvaerprofessionelt samarbejde samtidig giver stat og kommuner mulighed for at finde fleksible løsninger, når styringssystemerne kommer til kort. Med eksempler fra antropologiske deltagerobservationer viser forfatteren, hvordan professionelle på forskelligvis i praksis tilpasser sig til konkurrencestatens komplekse krav, og hvordan det bliver stadigt vanskeligere for de professionelle at opretholde en faelles professionsetos. "Tvaerprofessionelt samarbejde"Begrebet tvaerprofessionelt samarbejde er et forholdsvis nyt og ubeskrevet faeno men, som indtager en central rolle i nyere diskussioner af professionernes arbejde og udvikling. Det er selvfølgelig ikke nyt, at mennesker med forskellig faglig og institutionel baggrund arbejder sammen. Men som begreb har tvaerprofessionelt samarbejde en bestemt betydning. Det er ikke kun en anden måde at betegne samarbejde mellem professioner. Det har en helt saerlig politisk historie.I denne artikel undersøges tvaerprofes sionalisme med afsaet i begrebets tilblivelseshistorie for at vise, hvordan tvaerprofessionalitet ikke bare handler om samarbejde, men nøje knytter an til bestemte former for politisk styring, som også har konsekvenser for samarbejde i praksis. Hensigten er således at vise,

Det proto-jurisdiktionelle sprog

“…Selv om vores case selvsagt er specifik og derfor ikke umiddelbart kan bruges som afsaet for bred generalisering, så er det alligevel vores påstand, at denne centrale Abbott-pointe om noget har opnået større relevans med de senere års omsiggribende tiltag til tvaerprofessionelt samarbejde som en politisk målsaetning og en uddannelsesmaessig prioritering (for eksempel Gulløv 2017). Sådanne udviklinger stiller store og stigende krav til de professionelle aktørers kompetencer ikke alene ud i eget ekspertsprog, men også som oversaetter til andre fagligheder, til offentligt-politisk gangbare sprog, og til hverdagslivets rutiner hos borgeren, brugeren eller klienten.…”

“…Begrebernes rolle i inter-professionelt samarbejde og konflikt Introduktion: professionel koordinering blandt politiserede begreber? Det synes at vaere et stadig mere almindeligt traek ved arbejdslivet som professionel i dagens danske og europaeiske samfund, at man ikke alene må beherske sin egen professions ekspertsprog, men tillige formå at indgå i løbende oversaettelser heraf til andre professionelle faggrupper, til politiske interessenter og til borgeren, brugeren eller klienten (se for eksempel Gulløv 2017). Samtidig må man imidlertid anerkende, at arbejdet med at oversaette samfundets skiftende behov, forventninger og problemer til et professionelt ekspertsprog, og dermed gøre krav på saerlige kompetencer til og legitim autoritet over praktisk problemløsning, altid har hørt til en professions mest grundlaeggende traek (Abbott 1988).…”

Bibliotekarerne - en profession der former og formes af et aktør-netværk

“…Flere samfundsanalytikere har påstået, at statens styringsmekanismer er centrale i en analyse af professioner (Brante, 2005;Dahl, 2005;Krejsler, 2006;Kristensen, 2014, Gulløv, 2017. I et aktør-netvaerks perspektiv vil statens politiske styringsparadigmer således vaere aktører i det netvaerk, der konstituerer en profession.…”

“…Gulløv 2017beskriver, hvordan der i denne periode fandtes en forventning om, at professionerne gradvis ville blive overflødiggjort og erstattet af jobfunktioner, som byggede på specifikke job-og funktionsbeskrivelser (Gulløv, 2017;Harrits, et al, 2014). I denne forandringsproces blev tvaerprofessionalitet et vigtigt tema.…”

“…Isaer den sidstnaevnte aktør, politiske styringsparadigmer, får i denne artikel en fremhaevet status. Da den aktør antages at have en saerlig betydning for professionsnetvaerks vilkår, behandles denne aktør i et saerskilt afsnit (Brante, 2005;Dahl, 2005;Krejsler, 2006;Kristensen, 2014, Gulløv, 2017. Det vil blive vist, hvordan den aktør saetter nogle betingelser, for hvordan forbindelser mellem de involverede aktører kan lade sig gøre.…”