Ved at gribe ind overfor krænkende handlinger kan vidner medvirke til at forebygge mobning på arbejdspladsen. Forskning viser dog, at vidner til mobning ofte er passive, eller ligefrem støtter udøveren. Dette indikerer et behov for at udvikle interventioner, som får fl ere vidner til at gribe konstruktivt ind overfor krænkende handlinger. Interventioner bør igen designes og implementeres på basis af empirisk funderet teori, fremfor erfaringsbaserede formodninger. Herværende artikel, som primært er konceptuel teoretisk, udgør et forsøg på at etablere en teoretisk og metodisk forståelsesramme, som forskere og arbejdsmiljøprofessionelle kan anvende som basis for udvikling, implementering og evaluering af interventioner rettet mod vidner til mobning på arbejdspladsen. Bartholomew og Mullens (2011) model over interventionsforskning anvendes til at identifi cere faser i udviklingen af en vidneintervention samt elementer og processer, som kunne indgå i en sådan. Der præsenteres to teoretiske modeller, O’Reilly og Aquinos (2011) model over tredjeparters reaktioner på oplevet uretfærdighed og Attribution-Emotion Modellen for Stigmatisering (Dijker og Koomen, 2003; Weiner et al., 1988), som beskriver centrale mekanismer involveret i vidneadfærd. Modellernes relevans vurderes tentativt ud fra sekundær empiri, og der identifi ceres yderligere organisatoriske forhold af betydning for vidners reaktioner på krænkende handlinger. Med udgangspunkt i den præsenterede model og forskning foreslås konkrete elementer og processer, som kan indgå i en vidneintervention.