To understand an author’s developmental trajectory, the static traits and properties of author reconstruction and profiling are not sufficient. Instead, it is necessary to focus on high-level indicators of the complex set of variables that underlie the author’s transient mental states during his or her creative production. We propose a method that combines information theory with random fractal theory to study the mental dynamics of an author as indicated by text complexity. To illustrate its application, we analyze the developmental trajectory of the culturally influential and ‘graphomanic’ 19th-century Danish pastor N. F. S. Grundtvig. This approach can detect an age-related trend (entropic decay), a significant Kehre (turning point), and multiple event-related change points in his production. We argue that the approach is applicable beyond the specific case and can be extended to comparative analysis within and between authors, and, finally, to dynamic analysis of cultural information systems.

Baseret på data fra vores spørgeskemaundersøgelse undersøger vi i denne artikel, hvorledes og i hvilken udstrækning COVID-19 pandemien har påvirket danskerne brug af ritualer. På baggrund af en teoretisk redegørelse for forskelige ritualteorier, præsenterer vi en heuristisk model, der inddeler ritualer i 5 dimensioner: (1) ritualets formodede virkning; (2) ritualets erfarede betydning; (3) ritualets coping-potentiale; (4) ritualets evne til at skabe sammenhold; og (5) ritualets angstreducerende effekt. Disse fem dimensioner anvendes hernæst til at fortolke den kvantitative undersøgelses resultater, hvor vi lægger særlig vægt på nye instrumentelle handlinger som fx afspritnings rituelle egenskaber; på ændringer i deltagelsen i både kollektive og mere private ritualer samt i disses virtuelle versioner; og særligt på opblomstringen af virtuel fællessang som et sammenholdsritual. Vi konstaterer afslutningsvis, at COVID-19 pandemien kun i ringe grad har påvirket deltagerens holdning til og brug af ritualer og at den virtuelle fællessangs store popularitet derfor entydigt må betegnes som den afgørende rituelle fornyelse under COVID-19 pandemiens første bølge i foråret 2020.

The worship service of the Church has been an object of intenseinterest within both scholarly work and the everyday work of thecongregations. This article contributes to this ongoing discussion by acognitive analysis of selected services and groups of ritual participantsin the Evangelical-Lutheran Church in Denmark. The theoreticalframework is the Canadian evolutionary psychologist Merlin Donald.His theory of the evolution of the human cognition is illustrated bya model that guides the analyses of both services and types of ritualparticipants. The analyses show differences between the cognitive approaches that dominate among the participants and the cognitive appealsthat dominate in the ritual procedures. In continuation of theseanalyses, the conclusion points to cognitive appeals within the ritualprocedures of the established church that may be elaborated on to adjustto the group of participants as well as to appeal to the full spectrumof cognitive strategies that any human being possess.

ENGLISH ABSTRACT: The present article marks the centennial of Émile Durkheim’s speech “L’avenir de la religion” which was transcribed and published in 1914. Following an introductory sketch of (primarily) Danish academic research into Durkheim’s thoughts and writings I will present a translation into Danish of the speech.DANSK RESUME: Denne artikel markerer hundredåret for Émile Durkheims afholdelse af talen ”L’avenir de la religion”, som blev nedskrevet og udgivet i 1914. Efter en indledende skitsering af (hovedsageligt) den danske akademiske læsning og forskningen i Durkheims tænkning og forfatterskab følger en oversættelse af talen til dansk.

Lourdes Processioner og kraft i Zolas roman Valfartsstedet K A T R I N E F R Ø K J AE R B A U N V I G ENGLISH ABSTRACT: This article outlines the emergence of Lourdes as a shrine. This sketch records how procession practices seem important in the cultural grounding of the site. But the article's real center of attention is a study of how French author-jounalist and intellectual, Republican free-thinker, Émile Zola's novel Lourdes depicts processions. The novel is driven forth by a critique of contemporary religious life. Nevertheless, this critique is somewhat softened in the description of the ritual performances of the processions. Pertaining in particular to the interest in forcemetaphors, Zola in these passages shows a perhaps surprising resemblance to formative figures within the study of religion such as Émile Durkheim. DANSK RESUME: Denne artikel skitserer fremvaeksten af Lourdes som helligsted fra midten til slutningen af 1800-tallet. Denne skitse tegner blandt andet konturerne af processionspraksissers betydning for helligtstedets etablering. Men artiklens egentlige tyngdepunkt er undersøgelsen af processionsskildringerne i den franske forfatterjournalist og intellektuelle, republikanske fritaenker Émile Zolas roman Valfartsstedet fra 1894. Denne roman er en religions-og samtidskritik; men denne kritik nedtones påfaldende i beskrivelserne af processioners kraft og virkning. I disse passager viser Zola et måske overraskende slaegtskab med den formative religionsvidenskabs interesse for 'religiøse kraefter' som den formuleres fx hos Émile Durkheim. KEYWORDS: Lourdes; Émile Zola; procession; mariologi; apparition; pilgrimsfaerd; valfart; skønlitteratur; Frankrig; Durkheim. Processioner er gruppers lineaert ordnede gang fra ét kendt punkt til et andet under brug af højtideligt-andaegtige bevaegelser og miner -en kollektiv bevaegelse, som typisk vil vaere motiveret af et ønske om at bevidne, at frembaere en hellig eller på anden måde vigtig genstand, at udføre et ritual, at opfylde et løfte, at opnå en for-146 Katrine Frøkjaer Baunvig tjeneste eller at besøge et helligsted. 1 Således forstået er processioner en udbredt praksisform i aktuelle katolske gruppers ritualrepertoire, 2 ligesom de har vaeret det i den katolske kristendoms historie fra (saerligt) højmiddelalderen og frem. Overensstemmelsen mellem Grimes' indkredsning og den katolske forståelse af veludførte processioner fremgår af den officielle beskrivelse af ritualerne i ritualhåndbogen Rituale Romanum. 3 I gennemgangen af de overordnede processionskategorier -generales (for praesteskabet alene), ordinariae (årligt genkommende ritualer som procession Palmesøndag og Corpus Christi-processioner, hvor både praesteskab og laegfolk kan deltage) og extraordinariae (engangsprocessioner, som typisk foretages af praester og laegfolk i faellesskab, fx til indvielse af en kirkegård eller for at afvaerge en epidemi) -understreges det således som et faellestraek, at ritualdeltagerne skal vaere barhovedede og at disse skal gå roligt to og to i lige raekker....