Reading is an activity in which both researchers and students invest immense time and energy. However, reading is disregarded as a research method and generally assigned a marginal position as a mere supplement to empirical hands-on methods. In this article we argue that reading should be recognized as a method of inquiry. Based on qualitative interviews with 20 researchers from a humanities department, we explore how researchers read, and we show how reading contributes significantly to their knowledge production. We argue that the concepts of ‘close reading’ and ‘surface reading’ in addition to ‘deep approach’ and ‘surface approach’ insufficiently convey how researchers read. Instead we propose the concept 'Inquiry-Based Reading' for designating the specific orientation towards texts that characterizes how researchers practise reading to further their research. Finally, we suggest that the conceptualization of inquiry-based reading could open up new discussions about the current position of reading in methods curriculum.

No abstract

No abstract

og har desuden en baggrund i både TV og billedkunst. Lina har i sit arbejde på tvaers af disse felter vaeret optaget af at forstå de liv, mennesker lever, og isaer de mekanismer som ligger bag vores oplevelser af meningsfuldhed i relation til det, vi gør. Efter afslutningen af sin kandidatuddannelse i sociologi arbejdede hun først som forskningsassistent ved Københavns Universitet og siden i både kunstverdenen og højskolebevaegelsen. I foråret 2018 blev hun ansat ved Dansk Affaldsforening for at vaere med til at udvikle et nyt fagområde med fokus på borgere og adfaerd. Ph.d.projektet: Affaldssortering -fra uoverkommeligt besvaer til ubemaerket rutine udgør en central del af det udviklingsarbejde, Lina udfører for foreningen. Lina har i forbindelse med ph.d.-projektet vaeret tilknyttet forskningsgruppen 'Sustainable Cities and Everyday Practice' (SCEP) på Institut for byggeri, by og miljø ved Aalborg Universitet. 7 14Det, som var så påfaldende for mig, var disse beretningers indikation af, at borgerne ikke taenkte på deres udsortering af glas og papir som sortering. Denne ikke-taenkenpå som udtryktes, idet de simpelthen ikke kom i tanke om det, de gør med deres glas og papiraffald, når de blev spurgt, om de sorterer.Dengang skrev jeg 'nemt' i arbejdstitlen. I dag ville jeg skrive 'selvfølgeligt'. Den oprindelige formulering spejler de forståelser, jeg i sin tid overtog fra litteratur og sektor: at transformationen af sortering, fra uoverkommeligt besvaer til ubemaerket rutine, handlede om at gøre det så nemt, at vi ikke behøver at taenke over det. Ph.d.-projektet har laert mig, at det ikke er fordi, udsorteringen af papir og glas er så nemt, at det ikke gør sig bemaerket, men derimod fordi det er så selvfølgeligt.At få lejlighed til at skrive den her afhandling har vaeret en vidunderlig berigelse. At have tre år til at fordybe mig i noget, jeg virkelig interesserer mig for, og med den fordybelse få lov at bidrage til noget jeg virkelig kerer mig om. Min taknemmelighed og begejstring for at have fået mulighed for at laere gennem laesning, taenkning, skrivning og ikke mindst møderne med de mennesker, som har lukket mig ind i deres hjem, er enorm. Det samme er min taknemmelighed og begejstring for, at jeg i denne proces har vaeret omgivet af engagerede og deltagende kollegaer og medlemmer.Den første tak skal siges til min vejleder Kirsten Gram-Hanssen, som har stået mig bi fra formuleringen af forskningsansøgningen til afhandlingens sidste punktum. Tak, Kirsten, for den måde du stiller dig til rådighed, for dit engagement, for din evne til at guide og give plads, for din staedige kampvilje og din eftergivenhed, for dit uforlignelige, vidunderlige vaesen.Af hjertet tak til Nina. For din klippefaste tro på mig og for din ditto støtte. Og for dine staerke arme. Tak for din evne til at skabe et rum, hvor jeg kunne føle mig levende og fri, når analyserne drillede drøjt, og jeg følte, jeg sad ganske fast. Tak for din gastronomiske formåen, for at sende mig glad afsted på arbejde, for at elske mig, bygge mig op, og sidst me...

Employing subjective experiences in academia obviously questions central academic concepts such as objectivity and value-neutrality. The article challenges these taken for granted values by reflecting on the experience of producing and disseminating scientific knowledge with personal engagement. In a dialogical style, the article argues for the relevance of “academic activism” which draws on subjective experiences as incorporated in the process of knowledge-making. Regarding both writing this article and teaching the course “Researching Social Change” the authors exemplify how scholars can practice “academic activism” to gain knowledge and become part of social change themselves.