No abstract

Artiklen undersøger lærerstuderendes og nye læreres identitetsarbejde i tilblivelsen som lærere samt hvilke teori/praksis-forståelser, der opstår i processen. Under uddannelsen motiveres de studerende af en forestilling om den gode lærer, og debeskytt er denne forestilling gennem afstandtagen og selvansvarliggørelse. Som færdiguddannede i en presset hverdag med handletvang vanskeliggøres identitetsarbejdet dog, når de oplever at mått e gå på kompromis med netop denne idé. De nye lærere efterspørger derfor redskaber og en mere virkelighedstro læreruddannelse. Artiklen viser, at de lærerstuderende og nye lærere abonnerer på en professionsforståelse, der handler om viljen til at påtage sig forpligtelser, men ikke på en professionsforståelse, der indbefatt er udvikling af teori og brug af professionsfagligt sprog. De udtrykker primært en dikotomisk teori/praksis-forståelse med en forestilling om, at ”virkeligheden” fi ndes ude på skolerne. Artiklen diskuterer forholdet mellem teori og praksis og foreslår en mindre dikotomisk forståelse af og balance mellempraksisnærhed og praksisfj ernhed i såvel læreruddannelse som folkeskole.

The article deals with religious education in Denmark, especially the impact of philosophy of life in the curriculum. It will address the question of whether “Christian Studies” has become more multifaceted, or whether it is really a Christian upbringing/existential upbringing in disguise. The article begins with a presentation of the religious, political, and the pedagogical landscapes in Denmark. Subsequently, it examines the impact of the “Philosophy of Life” elements, which form part of the subject taught under “Christian Studies” (Kristendomskundskab). This is followed by an analysis of the new legal framework for “Christian Studies”, which now highlights areas, such as comparative religion or sociology of religion. It also examines the work of the committee, formed by the former Minister of Education in spring 2019, which had the task of revitalizing the curriculum of “Christian Studies” in the Danish school system.

I diskussionerne om læreruddannelsen står forestillingen om en praksisnær uddannelse med mere praktik centralt. Men er praksisnærhed ensbetydende med, at der også udvikles praksisnær viden om undervisning? Artiklen undersøger, i hvilken grad der udvikles praksisnær viden i lærerstuderendes skriftlige praktikopgaver. Ved hjælp af det teoretiske analyseapparat Legitimation Code Theory viser vores analyser, at det sjældent er tilfældet. Vores resultater peger på en række forhold omkring praktikfaget, som modarbejder intentionen om at udvikle praksisnær viden, og at der generelt hersker en uklarhed i læreruddannelsen om, hvad der forstås ved praksisnær lærerviden.

No abstract