Digitaliseringen af bogmediet har radikalt forandret ellers stabile strukturer på bogmarkeder verden over. Det gælder også i Danmark, hvor eReolen, folkebibliotekernes portal for e- og lydbøger, siden sin opstart i 2011 har affødt en konstant og til tider ophedet debat mellem det litterære kredsløbs aktø- rer. Debatten har foreløbigt ført til to genforhandlinger af modellen for bibliotekernes udlån af digitalt litteratur, uden det er lykkedes at samle alle parter. Bogens digitalisering har således brudt den modus vivendi, som traditionelt har hersket mellem bibliotek og bogmarked, og 'kampen' om eReolen er også blevet et vigtigt slag i definitionen af rammerne for et nyt digitalt bogmarked - og bibliotekets rolle på dette marked. Denne definitionskamp er emnet for herværende artikel, som med inspiration fra Ethnographic Content Analysis (Altheide & Schneider 2013) undersøger debattens perspektiver og argumenter. Der foretages en kortlægning og analyse af debatten med henblik på at blotlægge de centrale frames der anvendes af debattens aktører og hvordan disse frames definerer folkebibliotekets aktuelle og fremtidige rolle og legitimitet som litterær institution på det digitale bogmarked.

The article explores the characteristics and variations of the book trailer genre in light of the different ways in which book trailers stage the literary experience of their source texts. The book trailer’s intermedial character as audiovisual representation of linguistic texts raises a ‘question of representation’ that poses a significant artistic challenge and potentially violates the virtual quality of the literary reading experience. On the basis of an extensive sample, a number of book trailers are analysed and a tentative book trailer typology is established based on different modes of addressing the genre’s inherent ‘question of representation’.

I artikel undersøges hvad der definerer en læseoplevelse og hvordan den lader sig kommunikere sprogligt. Dette gøres dels teoretisk ud fra et erfaringsfilosofisk og receptionsteoretisk perspektiv, dels empirisk gennem et interviewstudie af skønlitterære læsere. Læseoplevelsen defineres herudfra som en kompleks kognitiv, emotionel og fysisk begivenhed, der tidsligt både implicerer selve den momentane oplevelse og det erfaringens ’eftertryk’, som læsningen sætter i læserens bevidsthed. Empirien viser dog, at læseoplevelsen er svær at verbalisere, hvilket både kan tilskrives læseoplevelsens delvist ikke-sproglige karakter og sprogets polyfunktionalitet. Det skaber en udfordring for formidlingen, som diskuteres i relation til book-talks og læsekredse. Afsluttende konkluderes det, at italesættelsen af den personlige læseoplevelse bedst opnås i en dialogisk form som fx i læsekredse, hvor oversættelsen fra psykologisk oplevelse til sproglig ytring kan finde sted i dialogisk meningsforhandling.

No abstract

No abstract