Formidling af læseoplevelser? : En undersøgelse af læseoplevelsens karakter og mulige formidlingspotentiale

Abstract

I artikel undersøges hvad der definerer en læseoplevelse og hvordan den lader sig kommunikere sprogligt. Dette gøres dels teoretisk ud fra et erfaringsfilosofisk og receptionsteoretisk perspektiv, dels empirisk gennem et interviewstudie af skønlitterære læsere. Læseoplevelsen defineres herudfra som en kompleks kognitiv, emotionel og fysisk begivenhed, der tidsligt både implicerer selve den momentane oplevelse og det erfaringens ’eftertryk’, som læsningen sætter i læserens bevidsthed. Empirien viser dog, at læseoplevelsen er svær at verbalisere, hvilket både kan tilskrives læseoplevelsens delvist ikke-sproglige karakter og sprogets polyfunktionalitet. Det skaber en udfordring for formidlingen, som diskuteres i relation til book-talks og læsekredse. Afsluttende konkluderes det, at italesættelsen af den personlige læseoplevelse bedst opnås i en dialogisk form som fx i læsekredse, hvor oversættelsen fra psykologisk oplevelse til sproglig ytring kan finde sted i dialogisk meningsforhandling.

Exploring reading experiences of three media versions: Danish 8th grade students reading the story Nord

“…Even adult readers with a high level of reflective capabilities have difficulty verbally describing their reading experience (Balling, 2009). Balling and Grøn (2012) argue that one of the reasons why it is difficult to verbalize a reading experience is the polyfunctionality of language, meaning that a word can accommodate a multiplicity of meanings that may vary depending on the composition, function, context and recipient. Furthermore, this also has an impact on the interpretation of the verbalization in a collective space as different readers may assign different meanings to the same word.…”