No abstract

No abstract

I disse år investerer de videregående uddannelser ganske mange ressourcer i at understøtte undervisningen med audio‐ og videooptagelser. Især podcasting er i vælten, og det er en almindelig antagelse både på læreanstalterne og i den offentlige debat, at podcasting er til gavn for de studerende. Men hvor meget er forventninger, og hvor meget er hårde kendsgerninger? Det søger denne artikel at give et indtryk af på baggrund af et bredt udvalg af den videnskabelige litteratur, som beskætiger sig med målinger af virkningen af at inddrage podcasting i undervisningen. Artiklen ser påde studerendes generelle oplevelse af at have at have lyd‐ og videooptagelser til rådighed; på målinger af de studerendes resultater ved prøver; samt på nogle af de konsekvenser, som podcasting kan have for tilrettelægelsen af undervisningen.

Since 1996 the Communication Studies programme at Roskilde University (Denmark) has been offered as distance education. During the four years, we have improved our means to achieve a functioning CSCL pedagogy, developing from initially a somewhat na ïve translation of face-to-face and group organized PBL to an online context, into a now rather reflected CSCL learning concept, with intensive facilitator/supervisor involvement. In this paper we seek to identify ways of supporting PBL in groups in a net environment. This exercise is based upon four years of continually refining the conversion of pedagogical principles from face-toface teaching at Roskilde University to Open University activities using WWW technology. In this process we have been looking for a software concept that could help implement our ideas by supporting students and teachers in their efforts. While smart technologies may make it easier to transfer messages of all kinds (including multimedia components) and to cooperate on distance, pedagogical insights and competencies cannot easily be

Artiklen redegør for en kortlægning i 2015 af de studerendes brug af IT-værktøjer i forbindelse med projektarbejde på Roskilde Universitet. På grundlag af en spørgeskemaundersøgelse samt interviews med 12 studerende forklares anvendelsen af IT-værktøjer i projektarbejdets forskellige faser. Som ramme for undersøgelsen diskuteres begrebet ”akademisk digital skoling”, og der trækkes linjer til internationale undersøgelser, som synes at bekræfte, at studerende reelt bruger et fåtal af IT-værktøjer, og at disse i hovedsagen ikke er udviklet til akademiske formål. Undersøgelsens resultater sammenholdes med det udvalg af IT-værktøjer, universitetet stiller til rådighed for ansatte og studerende. Afslutningsvis diskuteres de mulige årsager til tingenes tilstand, samt hvordan det vil være muligt at hæve niveauet af den akademiske digitale skoling. This paper introduces a 2015 survey of Roskilde University students' use of IT-tools in project work. Based on a survey and qualitative interviews, the use of IT-tools in various phases of project work is illustrated and discussed. The concept "academic digital competence" is introduced as a framework for the study, and parallels are drawn to international research confirming that students tend to use only a limited number of IT-tools, the majority of which were not developed for academic purposes. The survey results are compared to the actual range of IT-tools that the university offers freely to faculty and students. In conclusion, the authors discuss the reasons for the state of affairs and how to strengthen academic digital competences.