Projektarbejde og akademisk IT-skoling

Abstract

Artiklen redegør for en kortlægning i 2015 af de studerendes brug af IT-værktøjer i forbindelse med projektarbejde på Roskilde Universitet. På grundlag af en spørgeskemaundersøgelse samt interviews med 12 studerende forklares anvendelsen af IT-værktøjer i projektarbejdets forskellige faser. Som ramme for undersøgelsen diskuteres begrebet ”akademisk digital skoling”, og der trækkes linjer til internationale undersøgelser, som synes at bekræfte, at studerende reelt bruger et fåtal af IT-værktøjer, og at disse i hovedsagen ikke er udviklet til akademiske formål. Undersøgelsens resultater sammenholdes med det udvalg af IT-værktøjer, universitetet stiller til rådighed for ansatte og studerende. Afslutningsvis diskuteres de mulige årsager til tingenes tilstand, samt hvordan det vil være muligt at hæve niveauet af den akademiske digitale skoling.
 
 This paper introduces a 2015 survey of Roskilde University students' use of IT-tools in project work. Based on a survey and qualitative interviews, the use of IT-tools in various phases of project work is illustrated and discussed. The concept "academic digital competence" is introduced as a framework for the study, and parallels are drawn to international research confirming that students tend to use only a limited number of IT-tools, the majority of which were not developed for academic purposes. The survey results are compared to the actual range of IT-tools that the university offers freely to faculty and students. In conclusion, the authors discuss the reasons for the state of affairs and how to strengthen academic digital competences.

Establishing a Sense of Community, Interaction, and Knowledge Exchange Among Students

“…Even though the current generation of students are often portrayed as 'digital natives' both in existing research and our own experiences suggest that there is a need for introductions to new platforms and a sustained scaffolding of the use, as many students are not necessarily very adept in using un-familiar technologies (Heilesen & Davidsen, 2016;Ryberg & Wentzer, 2011). Whereas we thought we had provided sufficient introduction and ongoing support some students, as the quote suggests, did feel the platform was confusing and difficult.…”

Sociale medier i undervisning og uddannelse

“…Det har dog vist sig, at både studerende og underviseres brug af sociale medier er mere fritidsorienteret, er konsumerende snarere end producerende, og at få har en så 'avanceret akademisk' brug af sociale medier, som det paedagogiske ideal laegger op til Luckin et al, 2009). Som eksempel har nogle af vores egne og andres undersøgelser vist, at studerende har stort kendskab til og flittigt brug af fx Google Drive og Facebook, mens kendskab til og brug af vaerktøjer, som saerligt er blevet fremhaevet i relation til 'akademisk praksis' (referencevaerktøjer, social bookmarks og wikis) er mindre fremtraedende (Heilesen & Davidsen, 2016;Thomsen, Sørensen, & Ryberg, 2016). Det kan betyde, at det kan vaere svaert for både undervisere og studerende at gennemskue, hvordan sociale medier kan implementeres meningsfuldt i en undervisningsmaessig kontekst.…”

“…Som en afsluttende bemaerkning har vi i denne artikel saerligt fokuseret på de sociale mediers rolle i relation til undervisning og formel uddannelse. Det er dog vigtigt at understege, at de sociale medier ligeledes (og måske i højere grad) er gledet ind som en central del af de studerendes selvstyrede studiearbejde i forbindelse med både almen studiepraksis (notetagning, kommunikation med medstuderende, opgaveskrivning) samt i forbindelse med samarbejde og projektskrivning (Caviglia et al, 2018;Heilesen & Davidsen, 2016;Sørensen, 2018). I de studerendes selvstyrede studieaktiviteter er sociale medier, som fx Facebook, Dropbox, Google Drive og Docs, blevet uomgaengelige vaerktøjer til at understøtte mere individuelt studiearbejde, såvel som samarbejde, kommunikation og videndeling mellem de studerende.…”

Referencehåndtering med Mendeley: mellem organisering, skrivning og samarbejde

“…Til trods for deres umiddelbare potentiale, kan man ikke just sige, at de er blevet mainstream. Nyere danske undersøgelser tyder på, at hverken forskere eller studerende anvender dem saerligt indgående i forbindelse med deres akademiske arbejde (Heilesen & Davidsen, 2016;Fisker, Korsgaard & Hansen, 2014;Andersen, 2015).…”

“…I en dansk rapport om forskeres informationsadfaerd understreges det at mange "i stedet har udviklet deres egne små systemer til at organisere deres ting med tiden, som dog ikke altid synes lige effektive" (Fisker, Korsgaard & Hansen, 2014, p. 13). Endvidere peger undersøgelser af studerendes IT anvendelse på RUC (Heilesen & Davidsen, 2016), samt studerendes og forskeres på ITU (Andersen, 2015), en meget begraenset palette af løsninger til opbevaring og organisering af dokumenter. De hyppigst vaerende USB-nøgler, baerbare harddiske og online opbevaringstjenester (fx Dropbox).…”