I artiklen diskuteres, hvorledes psykologien i Grønland indgåri den generelle udvikling af samfundet, der er med i en rivendeudvikling i Arktis, har en stor og produktiv kultur, og som samtidigter praeget af en stadig befolkningsvandring mod byerneog øget ulighed mellem rig og relativt fattig. Det vises, at rigtigtmange børn og unge trives og opnår uddannelse, men atder samtidigt er en del unge, der ikke opnår samme grad afadgang til basale rettigheder såsom tryghed, uddannelse ogudviklingsmuligheder som andre. Det diskuteres, hvordanpsykologien i høj grad følger udviklingen i de skandinaviskelande, men at den kunne omfatte mere community-baseredemetoder for at kunne bidrage til forebyggelse af de socialeudfordringer, der skaber baggrund for mental traumatiseringog mistrivsel. Behovet for en social forskning, der rummerløsninger og ikke blot beskrivelser af velkendte sociale udfordringer,påpeges og diskuteres.

Baggrunden for dette temanummer er, at der i disse år pågår en meget stor udvikling i Grønland. Det er spaendende at se, hvordan psykologien indgår i denne udvikling. At se, hvor den knytter sig til selvstaendighed, kulturel revival og levende udvikling med musik, litteratur, økonomisk vaekst, økologisk bæredygtighed og social ansvarlighed. Og også at se, hvordan psykologien kan gå fra en dominerende opfattelse af at beskrive og forklare sociale problemer til at blive en aktiv “driver for change” og dermed bidrage til løsning af sociale og mentale sundhedsproblemer og bidrage til at skabe grundlag for trivsel og resiliens for alle.

I artiklen praesenteres og diskuteres resultaterne af en kvalitativ,semistruktureret interview undersøgelse af 10 ungesfortaellinger om sociale relationer, vaerdier og trivsel, men medet saerligt fokus på resiliens ved at spørge ind til, hvordan informanterne selv og/eller personer, som de kender, har mødtmodgang i livet. Alderen på de interviewede er mellem 14 og18år med et gennemsnit på 16,2 år.Resultaterne er, at de unge ser social støtte i form af samvaer ogdialog som ressourcegivende. Alle informanterne snakker omsamvaer som nøglen til deres glaede. Naesten alle informanternenaevner dialog som en god problemløsningsmåde. Dialog ogsamvaer er derved redskaber til at fremme resiliens. Man kanendog argumentere for, at de er resiliens. De er endvidere socialresiliens, fordi de omfatter flere end én person – oftemange – og kun kan skabes af flere sammen.Død, alkoholisme, vold, tab og kedsomhed bliver naevnt som deformer for modgang i livet, som de unge har mødt. De ungeforeslår en raekke aktive løsninger, der både kan forebyggemodgang i livet og som kan hjaelpe til at komme sig over modgang.Disse løsninger omfatter fire kategorier: (1) godtforaeldreskab, der skaber trygge rammer for børnene, idet detåbner for dialog, tillid til at tale med hinanden og gensidigrespekt, (2) generelle vaerdier og holdninger, der laegger vaegtpå isaer kaerlighed, omsorg, tryghed, respekt, accept af hinanden,glaede og tillid til både andre og sig selv, (3) fleremuligheder for faelles aktiviteter i lokalsamfundet i form afsport, arbejdspladser.

Denne artikel handler om social resiliens blandt unge i Nanortalik.Dette undersøges dels gennem en spørgeskemaundersøgelseog dels gennem interviews. Denne artikel fokuserer påspørgeskemaundersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er atpege på områder i de unges liv, som med fordel kan styrkes forat øge trivsel og fælles styrke til at forebygge, møde og kommesig over modgang i livet. Det sidste er det, vi her kalder socialresiliens. Seks klasser deltog i spørgeskema undersøgelsen (8.- 10. klasse samt Majoriaq). Det blev til 68 udfyldte spørgeskemaer.Samlet set viser resultaterne, at omkring 20 % af de ungealdrig eller sjældent er tilfredse med sig selv og ligeledes omkring20 % føler sig aldrig eller sjældent glade. Cirka 20 %svarer, at de aldrig eller sjaeldent føler sig rolige. Vi så endvidere,at kun lidt over halvdelen af de unge har nogle som deofte eller altid kan betro sig til samt at de kan have svaert vedat slappe af sammen med andre. De unge mener selv at respektfor hinanden, tryghed og er de vigtigste vaerdier for dem – sammenmed kaerlighed til børn og samarbejde. De mener også, atder generelt er tillid, tryghed og respekt i lokalsamfundet, menisaer respekt og tryghed ligger lidt lavere i lokalsamfundet endi de unges egne værdier. Undersøgelsen peger på, at der generelter en høj grad af trivsel og social resiliens blandt unge,men at det er vigtigt at styrke dette, således at det omfatter alleunge og ikke blot 4 ud af 5. Denne styrkelse kan tage afsaet i dethøje niveau for tillid, respekt og sikkerhed/tryghed, som lokalsamfundetifølge de unge allerede rummer i høj grad. Man kanfokusere på at være endnu mere respektfuld og tillidsfulde ogderved skabe endnu flere områder med tryghed for alle.