No abstract

This article seeks to conceptualize and analyze how processes of deglobalization are interdependently connected with processes of dehumanization, double bind, and racialization in the field of radicalization of ethnic and religious minorities in Denmark. We analyze two sociopolitical cases to show how deglobalization takes form in local practice, enabling or limiting specific subjects’ and groups’ possibilities of being perceived and accepted as Danish citizens. Relations between radicalization and dehumanization are explored across subjective, societal, political, and discursive practices linked to double bind processes and possible movements beyond them. Our aim is to establish a theoretical framework for exploring a psychology of deglobalization that takes into account processes of racialization, mis-interpellation, double bind, and the possibilities for rehumanization.

No abstract

Vores handlinger, faerden og relationer står aldrig alene. De er altid affødt af allerede eksisterende betingelser i vores liv. Når vi bliver en del af et nyt socialt netvaerk, får en ny interesse, ven eller job, er det ofte fordi, at noget vi allerede gør eller andre, vi alle rede kender, har rettet vores opmaerksomhed mod det nye. Det nye 'traeder frem for os', fordi det har en 'beslaegtethed' og passer ind i det, vi allerede kender, orienterer os efter og drages af. Således bliver noget synligt for os, mens noget andet forsvinder for vores blikke 1. Som Imre Kertész skriver, kan vi "aldrig begynde et nyt liv, vi kan kun fortsaette det gamle 2 ". Vores skridt skaber således altid en indre forbundenhed i vores liv. De bevaegelser, der skaber denne 'forbundethed', er temaet for denne rapport. Ministeriets opdrag fokuserede, i lighed med regeringens Nationale handlings plan fra oktober 2016, på det, vi i denne rapport vil betegne "Cross over" i citations tegn. "Cross over" refererer til gerningsmaend, der antages at have opøvet først krimi nelle kompetencer, i det der kategoriseres som bander, hvorefter de-krydser over (cross over) og engagerer sig i ekstreme grupper. "Cross over" er i den offentlige de bat blevet ensbetydende med de gerningsmaend, der, med reference til Jihadistiske grupper 3 , udførte de terrorangreb, der fandt sted i København, Paris og Bruxelles i 2015 samt i Nice i 2016.

Synet på Indre Mission i det danske samfund er stadig bundet til den pietistiske bevaegelse, som Hans Kirk beskrev i romanen Fiskerne fra 1928.3 Men i modsaetning til romanens beskrivelse af en gruppe fiskere der nidkaert vogter over den "rette" kristne moral, mener de unge i dagens Indre Mission, at der er flere mulige måder at tilnaerme sig Gud på, og at en troende ikke kan udpege, hvem den sande troende er, det ved kun Gud. Indre Mission er således på linje med alt andet i verden i en vedvarende forandring. Med artiklens udgangspunkt i faellesskabet er det mit håb, at den også vil synliggøre, at unge i missionen anno 2010 udlever deres tro på andre måder, end tilfaeldet synes at vaere for tidligere generationer, til trods for at de viderefører mange af missionens traditioner og rutiner.Informanterne i dette projekt kommer fra kristne familier, og det faktum, at både deres foraeldre og den større familie har rødder i Indre Mission -for nogles vedkommende flere generationer tilbage -mener jeg, gør det relevant at belyse, hvilken rolle opvaekst og socialisering spiller i udviklingen af en aktørs livsanskuelse og religiøse tilhørsforhold. 4 Til grund for artiklen er to måneders deltagende observation blandt unge i missionshuset Eben Ezer, kombineret med semi-strukturerede interviews af en til to timers varighed af 15 personer i alderen 21-27 år. 5 Feltarbejdet tog således udgangspunkt i et sted og i deltagelse i de aktiviteter, der var arrangeret i regi af Eben Ezer kombineret med interviews. Via denne metode ønskede jeg at få indsigt i, hvad folk taenker og gør, og isaer hvad de taenker og handler på baggrund af, dvs. vaerdier, ideer og forestillinger. 6 Fokusset for interviewene var derfor at få de unge til at beskrive deres forståelse af det samvaer og faellesskab, de deltog i, kombineret med spørgsmål om deres baggrund og igangvaerende aktiviteter som uddannelse, job og fritid.Jeg deltog i enkelte gudstjenester med de praester, som nogle af de unge udpegede som de bedste, og deltog i alle torsdagsmøder og klyngemøder, der fandt sted i den periode. Derudover var jeg også med i en fast 'smågruppe'.Adgangen til felten var praeget af åbenhed, og jeg følte mig hurtigt som en del af faellesskabet. De unge var generelt meget interesserede i projektet, og syntes at det var spaendende, at en udenforstående deltog i aktiviteterne og faellesskabet. teoretisk udgangspunktArtiklens hovedtemaer er overordnet knyttet til temaerne fortaelling og faellesskab. Med udgangspunkt i sociologen Pierre Bourdieus begreb habitus vil jeg belyse betydningen af de unges socialisering, som jeg mener har afgørende indflydelse på deres position som troende. Deltagernes oplevelse af det religiøse faellesskab fortolkes med udgangspunkt i Biblen som fortaelling, der er udgangspunktet for faellesskabet og dermed også fungerer som graensemarkør. 7Pierre Bourdieu beskriver termen habitus som vaerende lig med det punkt, hvorfra en aktør ser verden og derfor også lig med en position i verden. 8 Det betyder, at aktørens opfattelser og handlinger er ...