Introduction The dementia disease affects both the family caregivers’ health and social and psychological well-being. The aim of this review was to identify and describe the needs of family caregivers living with a person with dementia at home. Method The literature review, conducted using the matrix method, was also inspired by Thomas and Harden’s thematic synthesis. Results Three themes were identified: (1) the family caregiver’s new roles and relationships; (2) caregiver burdens; and (3) the caregiver’s need for information and support. Conclusion When family caregivers gradually lose their reciprocal relationship with the person with dementia, and sometimes also with family and friends, the need for other kinds of social contact arises e.g. with others in a similar situation. They also need to have some respite to provide room to pursue their own interests and take care of their own health. Also, a high level of individually tailored information is needed.

No abstract

ResumeArtiklen tager udgangspunkt i projektet Demantec om digital kommunikation til understøttelse af livskvalitet for ægtefæller til mand eller hustru med demens. Det empiriske materiale er produceret i et feltstudie. Analysen viser udfordringer hos ægtefæller til mand eller hustru med demens, og hvordan en digital platform til understøttelse af livskvalitet for ægtefællerne bliver modtaget i praksis. Artiklen har fokus på ægtefællernes eksistentielle og sociale udfordringer, og diskuterer mulighederne for at understøtte disse ved inddragelse af socialpædagogiske traditioner om dannelse som eksistentielt projekt og inkluderende fællesskaber – med en digital platform som supplerende teknologi. Abstract: Social Pedagogy and digital communication to support life quality for spouses to people with dementia.This article is part of the Demantec project investigating how spouses to people with dementia experience quality of life, and how social pedagogy and the use of digital communication have potentials to influence their quality of life. Based on interviews with spouses and field studies on cafes for spouses, the article argues that their need for information about dementia and dialogue, about their social and existential challenges in everyday life, are substantial. The discussions shed light on if and how digital communication can accommodate these needs. The conclusion is that there are potentials in a social pedagogical approach in practice using digital communication for supporting the needs of spouses.

Der er i disse år vældig opmærksomhed på at sikre kvaliteten i den offentlige sektor. Akkreditering udtrykker en sådan bestræbelse på at sikre og udvikle kvalitet gennem en stadigt mere standardiseret praksis. Samtidigt fordres i Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje etisk og humanvidenskabelig viden og forståelse, der kan bidrage med, at den færdiguddannede sygeplejerske kan håndtere en situationsorienteret praksis i samspil med erfaringsbaseret viden. Ved hjælp af Axel Honneths teori om anerkendelse, viser vi hvordan disse to modsatrettede organisatoriske stemmer tillader og understøtter bestemte anerkendelsesformer, og vi diskuterer hvilke konsekvenser dette har for den offentlige mellemleder.

Brugerorienterede velfaerdsteknologier i aeldreplejen, som har til formål at gøre aeldre mere selvhjulpne og dermed opnå livskvalitet, er blevet en del af det politiske svar på at imødegå udfordringer med et stigende antal aeldre, et øget pres på offentlige budgetter samt mangel på medarbejdere i aeldreplejen. I denne artikel undersøger vi, hvordan brugerorienterede velfaerdsteknologier i praksis understøtter livskvalitet for aeldre, der lever med demens og bor i plejebolig. Empirien til undersøgelsen blev indhentet gennem et deltagende observationsstudie og interviews på to danske plejecentre i to kommuner, og analysen af empirien har ført til temaerne: "Frihed til at komme ud med GPS" og "Tryghed og socialt samvaer med dukke og PARO-sael". Artiklen belyser, hvordan anvendelse af de brugerorienterede velfaerdsteknologier ved ureflekteret brug i praksis kan risikere at overse og ignorere den aeldres individuelle sårbare livssituation. Endvidere viser analysen, at de brugerorienterede velfaerdsteknologier skaber nye pleje-og omsorgsopgaver, der må tages alvorligt, hvis brugerorienterede velfaerdsteknologier til aeldre, der lever med demens i plejebolig, skal understøtte et begreb om livskvalitet forstået som både individuelt og baseret på faellesskab og funderet i den aeldres erfaringer, vaerdier, interesser og behov.