Mødet mellem den danske folkeskole og børn og familier med muslimsk baggrund bliver ofte diskuteret i problematiserende toner i den offentlige debat. Man diskuterer badeforhaeng, svinekød og børns deltagelse i kristendomskundskab, lejrskoler, svømning, kirkebesøg og fødselsdage. I denne artikel vil jeg se naermere på en skole -Yderbyskolen -og isaer på en klasse -8.k, hvor dette møde beskrives som harmonisk og uproblematisk. Mit formål er at analysere skolens idealer for håndtering af religion i skolen, som mødet her åbenbart lever op til, samt nogle af de konsekvenser, det dels har for skolens praksis, dels for børn og unge med muslimsk baggrund. Jeg vil argumentere for, at dette møde er formet af skolens moderate sekularisme, men isaer af idealer om civiliserede samvaersformer som kendetegner den danske skole og det danske samfund. Dette indebaerer bestemte forståelser af acceptabel religiøsitet og skaber nogle tabuer og undgåelsespraksisser i skolen, som jeg i artiklens sidste del, vil vise praeger de unges håndtering af deres muslimske identitet i skolen. Som jeg vil påpege her, formes de unges udtryk for 'muslimskhed' i skolen, af sammenspillet mellem disse skolenormer for religion og religiøsitet og de unges interne adfaerdsnormer.Analysen er baseret på et fire måneders feltarbejde i klassen 8.k på Yderbyskolen. 1 Under feltarbejdet lavede jeg deltagerobservation i 1 For at sikre deltagernes anonymitet er Yderbyskolen og alle andre egennavne i artiklen pseudonymer.