Der er i de senere år i Danmark sket store forandringer i måderne, hvorpå omsorgog pleje til ældre organiseres i de danske kommuner. Forandringerne ersket for at afbøde, hvad der fra politisk hold vurderes som negative følgevirkningeraf den demografiske udvikling med flere ældre. På denne baggrund erinnovationsmodeller og knowhow, som adresserer disse udfordringer, blevet envare, som både private virksomheder og den nationale sundhedssektor investereri og brander sig på internationalt. I forbindelse med vores feltarbejde har vifulgt udvekslinger af visioner for ældreomsorg mellem Danmark og Sydkorea,mere specifikt mellem strategiske satsninger på digitalisering på Ærø til visionerfor en reorganisering af ældreomsorgen i Busan, Sydkorea. Herudover har vi interviewetmedarbejdere i living labs, politikere og praktikere i ældreomsorgen.Vi argumenterer for, at disse visioner for ældreomsorg udpeger digitale løsningersom svaret på det forventede stigende plejebehov. Visionerne er samtidigindlejret i forestillinger om en „nordisk model“, som kan skaleres på en måde,der både er rettet indad mod aktører i det danske sundhedsvæsen og udad modet internationalt marked. Vi konkluderer, at visionerne, som vi udfolder med begrebetsociotekniske forestillinger, er forbundet med økonomiske styringslogikkerog dagsordener. I den forbindelse peger vi på, at lokale omsorgspraksisserusynliggøres, når visioner for ældreomsorg skaleres, men at de samtidig kan udgøreen ressource for lokale aktører. Artiklen bidrager med viden om, hvordansundhedsinnovation og velfærdsstatslig ældreomsorg udvikles i udvekslingenmellem ekspertise, teknologi og visioner både lokalt og globalt