Et af de vigtigste mål i gymnasieundervisningen i Danmark er at alle fag i perioder skal medvirke i en række interdisciplinære undervisningsforløb og derigennem bidrage til at eleverne udvikler en moderne dannelse på tværs af fag- og fakultetsgrænser. Det kræver at man kan identificere et dannelsesbegreb i alle fag, ikke kun i humaniora. Af styredokumenterne fremgår det at en sådan moderne dannelse er knyttet til en kombination af personlig myndighed og refleksiv videnskabelighed, eller endda et vist kendskab til videnskabsteori. En af erfaringerne er imidlertid at skolens to største fag, matematik og modersmål, ofte kun har en hjælpefunktion i det faglige samspil som henholdsvis et regne- og et skrivefag. Denne artikel beskriver og analyserer et interventionsforskningsprojekt, Kognition og Uendelighed, som blev gennemført i en række danske 1.g.-klasser hvor matematik og danskfagets litteraturdel indgik som de eneste fag. Målet var at undersøge om man kan overvinde det svælg som eksisterer mellem de to fag. Kan matematikundervisningen gøres mere kulturelt kontekstuel, og litteraturundervisningen mere kognitivt begrebslig? Midlet var en fælles begrebsbrug hentet fra den kognitive semantik, og et fælles emne, uendelighed, som samtidig er et vigtigt matematisk begreb. Konklusionen på artiklen er at det viste sig vanskeligt og ressourcekrævende at etablere et nyt dannelsesgrundlag. Det kræver mere forskning, udvikling af læremidler, kompetenceudvikling af lærerne og gennemførelse af flere udviklingsforløb. Men man kunne bevæge sig et stykke. Det fælles grundlag der blev etableret, bestod særligt i en fælles udvikling af elevernes repræsentationskompetence og i kombinationen af elevcentreret og begrebsstyret læring og didaktik i begge fag.