Open-Ended Education: How Open-Endedness Might Foster and Promote Technological Imagination, Enterprising and Participation in Education

Abstract

THE ARTICLE DESCRIBES OPEN-ENDED EDUCATION FOR 21ST CENTURY LEARNING AS THE COMING TOGETHER OF OPEN-ENDED TECHNOLOGY, OPEN-ENDED PROJECTS, AND OPEN-ENDED INSTITUTIONS IN WAYS THAT FOSTER AND PROMOTE FUTURE EDUCATION FOR CITIZENSHIP IN SOCIETY. THROUGH THE CASE OF THE CODING PIRATES FUTURE ISLAND, THE ARTICLE DEMONSTRATES HOW OPEN-ENDED EDUCATION CAN BE PRACTICED TO FOSTER AND PROMOTE TECHNOLOGICAL IMAGINATION, ENTERPRISING, AND PARTICIPATION. THIS PRACTICE IS THEN DEVELOPED INTO A THEORETICAL MODEL FOR THE CONCEPT OF OPEN-ENDED EDUCATION AS A WAY OF AND FRAMEWORK FOR PRACTICING FUTURE EDUCATION FOR 21ST CENTURY LEARNING WITH NEW TECHNOLOGIES. THE ARTICLE PRESENTS AN ANSWER TO THE CALL FOR 21ST CENTURY LEARNING AS THOROUGHLY COLLABORATIVE, COMMUNICATIVE, CREATIVE, AND CRITICALLY REFLECTIVE THROUGH THE CASE AND THE CONCEPT OF OPEN-ENDED EDUCATION. IT OUTLINES THE IMPLICATIONS OF THIS CALL FOR EDUCATION AND HIGHLIGHTS THE FACT THAT THE EMPHASIS IN BLOOM’S REVISED TAXONOMY ON INGENUITY, ORIGINALITY, PARTICIPATION, AND ASPIRATION IMPACTS THE PRACTICE OF EDUCATION.

Designtænkning som didaktisk metode: Læringsdesign for teknologisk forestillingskraft og handlekraft

“…• designtaenkning inden for det professionsorienterede & uddannelsesmaessige felt (Nelson & Stolterman, 2012;Cross, 2011;Schön, 1987;Edelson, 2009;Collins, Joseph & Bielaczyc, 2009;Nørgård, 2015), • makeology & makerspaces (Blikstein, 2013;Papert, 1980;Papert, 2000;Walter-Hermann & Buching, 2013;Peppler, Halverson & Kafai, 2016a;Peppler, Halverson & Kafai, 2016b), • teknologisk forestillingskraft (Resnick, 1998;Resnick 2007;Selwyn, 2008;Balsamo, 2011;Nørgård & Brandt 2016;Nørgård & Charlton, 2016;Nørgård & Paaskesen, 2016;Toft & Nørgård, 2016), • kreativitetsfremmende undervisning (Bear, 2013;Dettmer, 2005;Craft, Cremin, Hay & Clack, 2014;Daniels, 2013;Sawyer, 2012;Martinez & Stager, 2013;Gregerson, Snyder & Kaufman, 2013), • handlekraft og åbenhed i undervisningen (Holmberg, 2014;Guskey, 2010;Laurillard, 2008; og • laeringsdesign (Conole, 2013;Dalziel et al, 2016;Laurillard, 2012;Maina, Craft & Mor, 2015;Mor, 2013;Mor & Craft, 2012;Conole, Dyke, Oliver & Seale, 2004;Goodyear, 2005) Ovenstående udgør sammenlagt fundamentet for artiklens udvikling af designtaenkning som didaktisk metode til udviklingen og praktisering af laeringsdesign, der unders...…”

“…Arbejdet med dele af ovenstående rammevaerk har tidligere vaeret behandlet i bl.a. Nørgård & Paaskesen, 2016;Nørgård & Brandt, 2016;Nørgård & Charlton, 2016;Nørgård, 2015, hvor (Poore, 2011;Skov, 2015;Skov & Brøndum, 2015). Teknologisk forestillingskraft og teknologisk handlekraft sigter ikke mod det at anvende teknologier, forstå teknologier eller begå sig med teknologierhvad Dettmer i "New Blooms in established fields: four domains of learning and doing" (2005) kalder for 'Basic Learning' og 'Applied Learning' -men i højere grad mod det at vaere divergent taenkende (forestillingskraft) og kritiskkreativt producerende (handlekraft) medborger med teknologier -hvad Dettmer kalder for 'Ideational Learning' -og som er de højeste niveauer inden for laering; der, hvor vi formår at taenke nyt, udforske, forundres, eksperimentere, innovere, konstruere og komme frem til overraskende løsninger eller fortaellinger (Dettmer, 2005, s. 73).…”

“…Hvis vi i uddannelse ønsker, at vores børn og unge skal udvikle innovationskompetence, sådan som det er indskrevet i den seneste skolelov, forudsaetter det, at både nuvaerende og kommende undervisere ved, hvorledes man udformer og udfører innovative laeringsdesign og -aktiviteter (Paaskesen, 2015;Nørgård & Paaskesen, 2016;Nørgaard & Brandt, 2016;Nørgaard & Charlton, 2016). Det er ikke tilstraekkeligt med gode intentioner på et overfladisk informationsniveau, hvor viden om kreativitet, innovation og entreprenørskab transmitteres fra underviser til studerende.…”

“…Snarere forudsaetter opøvelsen af innovationskompetence -hvad vi her kalder teknologisk forestillingskraft og handlekraft (se nedenfor) -åbne eksplorative og eksperimenterende laeringsdesign, der har en indlejret praktisering af, hvad vi andetsteds har kaldt for 'open-ended education' eller åben (ud)dannelse (Nørgård & Paaskesen, 2016). I artiklen blev åbne laeringsteknologier, åbne laeringsdesign og åbne laeringskontekster kombineret til et rammevaerk for praktiseringen af åben (ud)dannelse, der sigter mod at understøtte og fremme teknologisk forestillingskraft og handlekraft (Nørgård & Paaskesen, 2016). Rammevaerket blev ligeledes fremvist i praksis gennem casen 'Coding Pirates Future Island.'…”

“…Endelig blev det vist gennem casen 'Coding Pirates Future Island', hvorledes åbne teknologier i åbne laeringsdesign behøvede åbne laeringskontekster for at kunne opnå det iboende potentiale for at understøtte og fremme teknologisk forestillingskraft og handlekraft på måder, der skabte kontakt med og engagement i omverden og samfund. Tilsammen udgør det hvad Deputy Director for the OECD Directorate of Education karakteriserer som 21st century learning: (Schleicher, uden sidetal & årstal) Case og rammevaerk for åben (ud)dannelse var dog i artiklen målrettet uformelle laeringsdesigns og -kontekster, selvom også dets potentialer og muligheder i forbindelse med formel (ud)dannelse blev beskrevet (Nørgård & Paaskesen, 2016). Denne artikel bygger videre på dette arbejde, dels gennem casen Future-Tech-Town Year 2060 at vise hvorledes sådanne åbne laeringsdesign for teknologisk forestillingskraft og handlekraft kan finde sted også i formelle laeringskontekster, dels ved at udbygge rammevaerket så det bliver robust ind i en formel uddannelseskontekst men på måder så den iterative, processuelle, kritisk-kreative forestillings-og handlekraft bevares.…”