Designtænkning som didaktisk metode: Læringsdesign for teknologisk forestillingskraft og handlekraft

Abstract

Det er et problem, at undervisere, lærerstuderende og elever ikke bliver mødt med tilstrækkelig inspiration, metoder og design til, hvorledes de kan anvende teknologier i undervisningen på måder der understøtter teknologisk forestillingskraft, handlekraft og kritisk-kreativ teknologisk dannelse. Dette forsøger denne artikel at adressere gennem at tilbyde forståelsesramme, struktur, procesmodel og konkret case-eksempel for hvorledes man kan arbejde med designtænkning som didaktisk metode til udformning læringsdesign for kritisk-kreativ teknologisk forestillingskraft og handlekraft. Artiklen kobler designtænkning og læringsdesign sammen til designtænkende læringsdesign for undervisere og læringsdesign for designtænkning for studerende og elever. Disse formater beskrives dernæst som åbne didaktisk-pædagogiske læringsdesign og centrale strukturer, elementer og faser fremstilles og beskrives. Pædagogisk tænkning for kritisk-kreativt medborgerskab inddrages til at underbygge modellens didaktisk-pædagogiske potentiale. Designtænkende læringsdesign for demokratisk dannelse præsenteres dernæst gennem en konkret case Future-Tech-Town Year 2060. I konklusionen udvides perspektivet til uddannelsesarbejde med læringsdesign der sigter mod kritisk-kreative fremtids-skabere med teknologier.

Dilemmaer i translation og transformation af erfaringsbaserede kollaborative læringsformer til digitale læringsplatforme

“…(OECD, 2019). En lignende kritik af det traditionelle fokus på videnoverførsel findes også inden for det didaktiske forskningsfelt, der generelt argumenterer for en mere åben tilgang til laering baseret på eksplorative og eksperimentelle laeringsdesign (Hansen et al, 2019) og kritiserer, hvad der opfattes som et forøget fokus på reproduktion af viden, teaching to the test og kvantificerbare resultater (Nørgård et al, 2017;Paaskesen & Nørgård, 2016). Mens mange uddannelsesinstitutioner i laengere tid på forskellige måder har arbejdet med at integrere åbne, erfaringsbaserede og kollaborative laeringsdesigns i deres praksis, har saerligt lockdowns som konsekvens af covid-19-pandemien og den resulterende hurtige omstilling til digital nødundervisning (Georgsen, 2021) gjort det tydeligt, at mange af de eksisterende digitale laeringsplatforme ikke i tilstraekkelig grad understøtter de erfaringsbaserede, kollaborative laeringsformer.…”

Teknologiforståelse - en sammenhængende faglighed

“…I denne del af analysen har vi kodet for, hvorledes forløbene afspejler teknologiunderstøttede laereprocesser, samt hvorledes eleven gennem disse laereprocesser møder naturvidenskabelige, samfundsfaglige eller humanistiske problemstillinger. Der har i en raekke artikler vaeret peget på, at fagligheden har en skaevhed i retning af naturvidenskabelige forståelser, og derfor var det saerligt interessant at undersøge, om man kunne se en sådan skaevhed i forløbsbeskrivelserne (Nørgård, 2020;Paaskesen & Nørgård, 2016).…”

Hvordan integreres teknologiforståelse i dansk?

“…I dansk er det problematisk at løsrive faenomener fra deres historiske kontekst og kompleksitet. Derfor peger den litteraere tilgang på behovet for, at den teknologididaktiske udvikling skal integreres med eller udvides til at omfatte en humanistisk dimension, således at der udvikles en litteraer, faenomenbaseret teknologididaktisk retning, som i højere grad har fokus på begreber som teknologisk forestillingskraft, og på hvordan man eksempelvis kan udvikle fantasi ved at arbejde med at laese og skrive, uden at det foregår i tilknytning til en nyttebaseret kompleks problemstilling (Paaskesen & Nørgaard, 2016). En fagdidaktisk udvikling med afsaet i litteratur som faenomen kan til forskel herfra rammesaette en aestetisk kompleksitet, hvor litteratur og fagets metoder bidrager til at udvide teknologianalysen.…”