Ordvarighed og grammatisk og pragmatisk funktion. Tilfældet egentlig.

Abstract

Ordvarighed og grammatisk og pragmatisk funktion. Tilfaeldet egentlig. JAN HEEGÅRD Artiklen afrapporterer en undersøgelse af sammenhaengen mellem topologi, pragmatisk betydning og variation i varigheden af udtalen af adverbialet egentlig, og artiklen lader variation i varighed vaere en afspejling af graden af fonetisk reduktion henholdsvis ekspansion i udtalen af egentlig. Undersøgelsen viser at der er en stor variation i udtalen af egentlig i henhold til adverbialets placering i saetningsskemaet, der traditionelt anvendes for dansk syntaks. På alle andre pladser end 'lille a' har egentlig som oftest lang varighed, dvs. udtales ekspanderet, mens ordet på lille a udviser stor variation, fra optimalt ekspanderet til kraftigt reduceret. Undersøgelsen viser også at der er stor forskel på de enkelte talere mht. varighed, og at der er en vis men ikke afgørende sammenhaeng mellem egentligs varighed og taletempo. I en multifaktoriel mixed-effect-regressionsanalyse sammenholdes disse faktorer med faktorer der i andre studier har vist sig at spille ind på fonetisk reduktion. Analysen viser at topologisk placering, talehastighed og final eller ikke final placering i ytringen påvirker egentligs varighed i signifikant grad, men at også andre faktorer spiller ind, fx talers køn og alder og om egentlig står foran et andet adverbial eller ej. Resultaterne bliver i diskussionen sat i perspektiv til andre, danske og internationale undersøgelser. Artiklen afrundes med bud på hvilke konsekvenser resultaterne kan have for fremtidig udforskning af årsager til fonetisk reduktion og af sammenhaengen mellem sprogets udtryksside og dets pragmatiske funktion. Emneord: fonetisk reduktion, topologi, individuel variation, multifaktoriel regressionsanalyse, subjektivitet 1 INTRODUKTION Det er en uomgaengelig del af talesproget at man kan bruge forskellige grader af fonetisk distinkthed til at fremhaeve eller nedtone vigtigheden af det man vil sige. Vil man betone et eller flere ord i en ytring, er en

”Åha, vi er altså på den, for tegnet har delt sig i to”. Om altså’s udtaler og funktioner

“…Schachtenhaufen optaeller så antallet af reduktioner per 100 fonemer for en given faktor. Heegård (2015) bruger varighed som mål i sin undersøgelse af reduktionen af egentlig. Plug (2006) benytter artikulationsrate (stavelser pr.…”

“…I vores undersøgelse lod vi syntaks vaere den uafhaengige variabel, fordi andre undersøgelser af egentlig og faktisk viser, at disse ords udtalevariation i nogen grad kan forudsiges ud fra deres topologiske placering (Heegård 2013a, 2015, Heegård & Mortensen 2014.…”

“…I undersøgelserne af adverbierne faktisk og egentlig fandt Heegård (2013aHeegård ( , 2015 og Heegård og Mortensen (2014), at de udtales saerligt ekspanderet i saetnings-og ytringsmarginer, fx [ˈfɑgdis] og [ˈeːˀn̩ li], og at der i saetningsmidten er stor variation mellem kraftigt komprimeret, fx [fɑs] og [eni]. Altså viser tilsyneladende en modsatrettet tendens: På venstre interjektionalfelt (og i parentetiske indskud) udtales altså mest komprimeret, mens det i saetningsmidten og på SA-pladsen udtales mest ekspanderet.…”

“…Inden for de seneste 10-15 år har spontantaleprocesser i dansk igen fået opmaerksomhed af bl.a. Pharao (2009), Schachtenhaufen (2010Schachtenhaufen ( , 2013, Boeg Thomsen (2012), Heegård (2012Heegård ( , 2013bHeegård ( , 2015 og Schüppert m.fl. (2012).…”

Hvor svært er det lige? En undersøgelse af genkendelsen af ord med reducerede segmenter

“…Segmentel reduktion er et udbredt faenomen i almindeligt talesprog (Johnson 2004;Ernestus & Warner 2011), og flere undersøgelser bekraefter at segmentel reduktion også er udbredt i dansk spontantale (Schachtenhaufen 2013;Heegård 2013Heegård , 2015Pharao 2010). Segmentel reduktion begraenser sig endda ikke til spontantale.…”