Retningslinjer og vurderingskriterier for artikkelbasert ph.d

Krumsvik, Rune Johan; Øfstegaard, Marianne; Jones, Lise Øen

doi:10.18261/issn.1893-8981-2016-01-07

Cited by 8 publications

(4 citation statements)

References 10 publications

Supporting

Mentioning

Contrasting

Unclassified

Order By: Relevance

“…The reason for this specific time period is that in 2010 article-based theses had become more common than monographs and 77 % of the submitted theses were article-based. Furthermore, while most article-based theses are written in English, monographs are mostly written in Norwegian (Krumsvik et al, 2016).…”

Section: The Doctoral Theses Included In the Samplementioning

confidence: 99%

Eklektisk bruk av teori i doktorgradsavhandlinger innen utdanningsforskning

Dalland

Blikstad‐Balas

Svenkerud

2023

ADNO

View full text Add to dashboard Cite

Utdanningsvitenskapene trekker på en rekke ulike teorier. Snarere enn å ta i bruk såkalte «grand theories», er det stadig vanligere at forskere kombinerer ulike teorier til ulike formål. I denne artikkelen har vi analysert 179 avhandlinger innenfor utdanningsvitenskap for å undersøke (1) hvor ofte det forekommer eklektisk bruk av teori, og hvordan kandidatene kombinerer ulike teorier, samt (2) hvordan kandidatene begrunner den eklektiske bruken av teori. Avhandlingene vi har undersøkt ble levert i tidsrommet 2010-2021 ved de to største universitetene i Norge, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) og Universitetet i Oslo (UiO) Analysen belyser både hvor vanlig det er å trekke på ulike teorier, hvordan teoriene kombineres og hvordan eklektisk bruk av teori begrunnes. Vi finner at 25 av avhandlingene har eklektisk teoribruk, men at få av kandidatene demonstrerer eller forklarer aktivt hvordan ulike teorier kombineres. I diskusjonen kommer vi inn på mulige forklaringer på hvorfor ikke flere avhandlinger aktivt diskuterer egen kombinasjon av ulike teorier.

show abstract

Section: The Doctoral Theses Included In the Samplementioning

confidence: 99%

Eklektisk bruk av teori i doktorgradsavhandlinger innen utdanningsforskning

Dalland

Blikstad‐Balas

Svenkerud

2023

ADNO

View full text Add to dashboard Cite

show abstract

“…om bedømmelsesprocessen, forsvarshandlingen og valg af bedømmere. Det kan vaere et udtryk for, at en raekke universiteter i Australien har en mere formaliseret proces, frem til at man bliver godkendt som ph.d. (Krumsvik, Øfstegaard, & Jones, 2016;Rienecker & Jørgensen, 2013), ligesom der ikke er mange eksplicitte retningslinjer for valg af bedømmere (Kiley, 2009). På den anden side er dette netop gode argumenter for at saette emnet på dagsordenen på fremtidige kurser, så det ikke forbliver en tavs og ubevidst kompetence overladt til den enkelte vejleders fortolkning og 'smag'.…”

Section: Diskussionunclassified

Ph.d.-vejlederkurser i Danmark: Status på indhold og diskussion af kvalitet

Kobayashi

Godskesen

Wichmann-Hansen

2017

DUT

View full text Add to dashboard Cite

I denne artikel kortlægger vi kompetenceudviklingsaktiviteter for ph.d.-vejledere i Danmark, hvilket ikke tidligere er gennemført systematisk. Syv ud af de otte danske universiteter udbød kompetenceudviklingsaktiviteter for ph.d.-vejledere. I alt identificerede vi 14 kurser/aktiviteter gennemført i 2015. Undersøgelsen er dels baseret på data fra en tematisk analyse af eksisterende kursusbeskrivelser og programmer, og dels på en spørgeskemaundersøgelse. Kortlægningen viser, at fire faglige temaer går igen i de fleste kurser; vejlederroller, relationer, understøttelse af den ph.d.-studerendes selvstændighed samt kommunikation. Kortlægningen diskuteres op imod international litteratur fra forskningsfeltet med særlig fokus på et australsk studie, hvor udbuddet af ph.d.-vejlederkurser kortlægges på otte store (forskningstunge) australske universiteter. Udbuddet i Danmark er forholdsvis ensartet sammenlignet med både Australien og aktiviteter rapporteret fra andre lande, hvor en større variation af formater er afprøvet, fx online kurser og uformelle læringscirkler. Herefter tages spørgsmålet om kvalitet i kompetenceudviklingsaktiviteterne op. Internationalt vurderes kvalitet i ph.d.-vejlederkurser på, hvorvidt det lykkes at få vejlederen til at reflektere over sin praksis. Vi har derfor valgt at diskutere kvalitet med udgangspunkt i Schön’s begreber om refleksion-over-praksis og refleksion-i-praksis (Schön, 1987). Målet er, at artiklen kan bruges af ph.d.-skoler og pædagogiske enheder til videreudvikling af deres udbud af kurser og andre initiativer målrettet ph.d.-vejledere.

show abstract

“…Endelig kan det vaere interessant at se på de emner, som ganske vist kun sjaeldent tages op i de australske kurser, men som slet ikke blev fundet i det danske udbud. (Krumsvik, Øfstegaard, & Jones, 2016;, ligesom der ikke er mange eksplicitte retningslinjer for valg af bedømmere (Kiley, 2009). På den anden side er dette netop gode argumenter for at saette emnet på dagsordenen på fremtidige kurser, så det ikke forbliver en tavs og ubevidst kompetence overladt til den enkelte vejleders fortolkning og 'smag'.…”

Section: Diskussionunclassified

Fuldt nummer

22¹

2017

DUT

View full text Add to dashboard Cite

Nummeret indeholder følgende artikler: Hvordan begrunder undervisere forelæsninger? Et interviewstudie med undervisere fra to fagmiljøer Anna Bager-Elsborg Læring i Modvind: Hvordan forbedrer man de studerendes præstation i fag, som de typisk opfatter som svære og kedelige? Carina Saxlund Bischoff Afmystificering af forskning: Et studenterperspektiv på et praktisk møde med forskerverdenen Maia Ebsen, Sophie Therese Burisch og Sandra Thomas Informationskompetente studieledere – om sammenhænge mellem studielederes brug af videnskilder og deres ledelsestilgange Thomas Harboe, Camilla Østerberg Rump, Jette Hyldegård og Jesper Bruun Retoriske strategier som led i mere effektiv vejledning Helle Hvass og Stine Heger Når der eksamineres mundtligt – eksaminators rolle og indhentning af bedømmelsesgrundlag i sundhedsuddannelser Thomas Würtz Jensen, Winnie Westergaard Høgsaa, Carsten Nielsen Udvikling af studerendes akademiske skrivekompetencer – en model for en indsats på fakultetsniveau Tine Wirenfeldt Jensen, Gina Bay og Per Andersen Ph.d.-vejlederkurser i Danmark: Status på indhold og diskussion af kvalitet Sofie Kobayashi, Mirjam Godskesen og Gitte Wichmann-Hansen Hvordan bedømmes undervisningskompetencer ved ansættelse af videnskabeligt personale ved universitetet? Sofie Kobayashi, Nana Quistgaard og Camilla Østerberg Rump Undervisning i engelsksprogede uddannelser er ikke kun et spørgsmål om sprog – det er først og sidst undervisning Karen M. Lauridsen og Ole Lauridsen Risikonavigation i fremdriftsstormen – når studerende oversætter fremdriftsreformen ud fra nye risikologikker Laura Louise Sarauw og Simon Madsen Aktiv undervisning: ’Flipped’ undervisning i bærende konstruktioner og arkitektur Mirnes Tulic og Jesper Thøger Christensen Læringsportfolio som individuelt refleksionsrum i kollektiv læring Frederikke Winther Anmeldelse: Fra studie til arbejdsliv Henriette Tolstrup Holmegaard

show abstract

Retningslinjer og vurderingskriterier for artikkelbasert ph.d

Cited by 8 publications

References 10 publications

Eklektisk bruk av teori i doktorgradsavhandlinger innen utdanningsforskning

Eklektisk bruk av teori i doktorgradsavhandlinger innen utdanningsforskning

Ph.d.-vejlederkurser i Danmark: Status på indhold og diskussion af kvalitet

Fuldt nummer

Contact Info

Product

Resources

About