No abstract

Background: Adaptive and personalized learning technologies are on the rise in health education. However, to reach the potential of these technological innovations, novel learning designs are necessary, which take new possibilities and constraints into account. Aim:In this scoping review we answer the question: What characterizes learning designs where adaptive learning technologies have been blended into nursing education? Methods: Using the terms adaptive learning and nursing education with synonyms in combination, a comprehensive search in five databases were conducted. Initial search identified 340 records. 22 articles were identified as relevant and screened in full text reading and included. Final number of papers included in the review was six. Conclusion:We conclude that duration, engagement, placement of interaction in time and agency are the most commonly addressed parts of the learning design. We also find that there is a lack of pedagogical justification of the learning designs used.

This is a post-peer-review, pre-copyedit version of an article published in International Review of Education.

Artiklen tager afsæt i det tiltagende behov for kompetenceudvikling i teknologiforståelse på læreruddannelsen, og undersøger hvilke kultu-relle forudsætninger der er for kompetenceudvikling og faglige møder mellem teknologiforståelsesfagligheden og eksisterende undervis-nings- og grundfag, eksemplificeret ved hhv. dansk samt pædagogik og lærerfaglighed. Analysen beror på interviews med i alt 46 lærer-uddannere fra alle landets professionshøjskoler. Vi viser, hvordan forholdet mellem teknologiforståelse og eksisterende fagligheder både kan tage form som integrering, assimilering og separering, samt hvilke konsekvenser og implikationer der gør sig gældende i hvert tilfælde. Teoretisk trækker artiklen på metaforer fra akkulturationsteorien og eksemplificerer og diskuterer konsekvenser ved faglig separation, assimilation og integration. Undersøgelsen er foretaget under sektor-projektet ‘Kompetenceløft for teknologiforståelse på Læreruddan-nelsen’ finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, som arbejder med udvikling af en bæredygtig model for gennemførsel af sammenhængende, dyb og praksisforandrende kompetenceudvikling af undervisere på læreruddannelsen.

Indholdet i skolens fag har altid været genstand for diskussioner om, hvordan sammenspillet mellem skolefag og videnskab kan og bør tage sig ud. I sin aktuelle form står teknologiforståelse på skuldrene af datalogi og design. Disse leverer vigtige inputs til faget men involverer ofte et målrettet fokus på digitale færdigheder og designprocesser, der fører til digitale løsninger på komplekse problemer. Vi argumenterer for, at STS-feltet (Science and Technology Studies) kan bidrage til en nuanceret teknologiforståelse, hvor digital myndiggørelse bliver et spørgsmål om at kunne bedrive teknologikritik. Denne evne kræver et begrebsligt udgangspunkt, og her byder STS sig til. Vi præsenterer tre begreber fra forskellige STS-positioner: mediering, teknologisk intentionalitet, og sociotekniske imaginationer. Først præsenterer vi begreberne – dernæst diskuterer vi, hvordan de kan danne udgangspunkt for en didaktik, der kvalificerer teknologikritikken i den digitale myndiggørelse.