I disse år er både i Danmark og internationalt fokus på, hvordan læreruddannelsen på den ene side kan blive mere forskningsbaseret og på den anden side forbindes tættere til praksis. Dette fokus bygger på en forestilling om, at forskningen yder et vigtigt bidrag til uddannelsen af kommende folkeskolelærere, men også at denne forskning skal være koblet stærkt til praksis, og at den skal kunne formidles til både skolens praksis og uddannelsen. Med andre ord ekspliciteres en bestemt forestilling om, hvad forskning er og skal. I artiklen udfordres denne grundlæggende forståelse af, hvad forskning i en læreruddannelseskontekst er og skal være, og der peges på et transformatorisk forskningsbegreb der skelner mellem teori, empiri og praksis. Gennem erfaringer fra forsknings- og skoleudviklingsarbejde i Universitetsskolen vises hvordan studerende, lærere og læreruddannere gennem refleksive og transformative processer mellem teori, empiri og praksis får en mere nuanceret forståelse for skolens og uddannelsens praksis. Nøgleord: læreruddannelse, praksissamarbejde, forskningsbasering, forskningsbegreb, teori–praksis “The University School” – a suggestion of a more didactically oriented concept of research AbstractIn Denmark as well as internationally, there is increasing focus on how teacher education can become on the one hand more research-based, and on the other, more closely linked to practice. This is based on the notion that research provides an important contribution to the education of future primary school teachers, while such research must be strongly linked to practice and at the same time communicable to the school, both in practice and for educational purposes. In other words, a certain idea of what research is, and which purpose it holds, is explicated. In this article, the basic understanding of the role and purpose of research in the context of teacher education is challenged, and a transformatory concept of research is outlined – one that distinguishes between theory, empirical data, and practice. Through experience from research and developmental work in the schools participating in “The University School”, students, teachers, and teacher educators are shown ways to develop a more nuanced understanding of school practices and education through reflexive and transformative processes between theory, empirical data and practice. Keywords: teacher education, practice collaboration, research-based, concept of research, theory–practice

Mundtlighed er en central del af al undervisning, hvor læreren viser tilrette gennem samtale, men netop i modersmålsfaget er mundtlighed samtidig indhold. Eleven skal lære at ytre sig, tale og lytte og indgå i mange forskellige mundtlige kommunikationssituationer (Undervisningsministeriet, 2019). Man må derfor forvente, at læremidler til danskundervisningen giver et bud på, hvordan læreren kan undervise i mundtlighed. Samtidig tyder meget på, at mundtlighed ikke fylder meget som indhold i modersmålsundervisningen (Haugsted, 1999; Penne & Hertzberg, 2015, Hvass, 2017). I denne artikel fremstilles en læremiddelanalyse (Hansen & Skovmand, 2011) af to didaktiske læremidler. Analysen fokuserer på hvordan og i hvilken udstrækning mundtlighed gøres til indhold i et de mest anvendte læremidler til modersmålsundervisningen samt et temabaseret, præmieret læremiddel med særligt fokus på mundtlighed. Analysen munder ud i en vurdering af læremidlernes “potentielle læringspotentiale” (Bundsgaard & Hansen, 2011). Teoretisk forankres undersøgelsen i en nordisk tradition inden for mundtlighedsdidaktik som bygger på især Haugsted (1999), Dysthe (1997) og Høegh (2017; 2018). Lytning anses for en integreret del af mundtligheden (Høegh 2018). Teorien operationaliseres i ”Mundtlighedstrekanten”, som bidrager med et metasprog om mundtligt sprog, der også ville kunne anvendes i lærerens fagdidaktiske planlægning og refleksion.

Rune Hansen, lektor, ph.d.-studerende, ruha@ucsyd.dk og Dorthe Carlsen, lektor, ph.d-studerende, dcar@ucsyd.dk. UCSYD og Aarhus UniversitetResumé I denne artikel diskuteres, hvordan man kan undersøge undervisning som et empirisk genstandsfelt. Artiklen falder i to dele. I første del diskuteres empirisk undersø-gelse af undervisning i forhold til det aktuelle uddannelsespolitiske fokus på "den empiriske vending". "Den empiriske vending" har sat fokus på undersøgelse af undervisning i et bestemt metodisk perspektiv og med henblik på eff ektivisering af undervisning og uddannelse. Det er imidlertid forsimplet, hvis man reducerer al empirisk skoleforskning til eff ektforskning. Der er andre formål med og måder at bedrive empirisk didaktisk forskning på. Som et eksempel herpå introduceres i anden del professor David Clarkes fi re perspektiver på videoobservation, og gennem konkrete eksempler diskuteres, hvordan man kan observere undervisning i fag på den ene side med blik for undervisningens kompleksitet og på den anden side med viden om forskningsdesign og -redskabers formaterende kraft. Ved at introducere Clarkes fi re perspektiver vises, at både kvantitative og kvalitative undersøgelses-former kan have deres berett igelse i undersøgelse af et vildt og komplekst faenomen som undervisning, men også at ikke mindst kvalitativ klasserumsforskning kraever stor metodisk dømmekraft, idet forskeren i situationen må kunne foretage en raekke metodiske valg, vel vidende at disse får afgørende betydning for såvel analysemuligheder som undersøgelsens udsigelseskraft. NøgleordVideoobservation, empirisk undersøgelse, kvantitativ/kvalitativ metode, empirisk vending, evidens

Denne artikel undersøger, hvilke læremidler der anvendes i L1-under-visningen i danske 7. klasser, og hvordan læremidlerne bruges i undervisningen. Studiet fokuserer både på didaktiske, semantiske og funktionelle læremidler, hvordan brugen af læremidlerne ramme-sættes af læreren samt forholdet mellem det intenderede design i de didaktiske læremidler og den aktualiserede undervisning. Artiklens fokus er særligt på, hvordan læreren aktualiserer eller redesigner det intenderede didaktiske design i læremidlerne. Datagrundlaget for undersøgelsen er 25 videoobserverede lektioners danskundervisning fordelt på otte skoler. Et centralt fund er, at de anvendte didaktiske læremidler spænder fra højt didaktiserede læremidler til meget lavt didaktiserede arbejdsark. Lærernes brug af de højt de højt didakti-serede læremidler må typisk karakteriseres som ibrugtagning sna-rere end redidaktisering, og lærerne didaktiserer sjældent de lavt didaktiserede didaktiske læremidler. Et andet væsentligt fund er, at digitale funktionelle læremidler er på spil i alle cases, men som en selvfølgelighed, der ikke gøres til genstand for rammesætning eller vejledning fra lærerens side.

I denne responsartikel diskuteres tre bidrag ud fra en pædagogisk typologi over forskellige teori-praksis-samarbejder og det tilknyttede begreb «pædagogisk takt».