Denne artikel undersøger, hvilke læremidler der anvendes i L1-under-visningen i danske 7. klasser, og hvordan læremidlerne bruges i undervisningen. Studiet fokuserer både på didaktiske, semantiske og funktionelle læremidler, hvordan brugen af læremidlerne ramme-sættes af læreren samt forholdet mellem det intenderede design i de didaktiske læremidler og den aktualiserede undervisning. Artiklens fokus er særligt på, hvordan læreren aktualiserer eller redesigner det intenderede didaktiske design i læremidlerne. Datagrundlaget for undersøgelsen er 25 videoobserverede lektioners danskundervisning fordelt på otte skoler. Et centralt fund er, at de anvendte didaktiske læremidler spænder fra højt didaktiserede læremidler til meget lavt didaktiserede arbejdsark. Lærernes brug af de højt de højt didakti-serede læremidler må typisk karakteriseres som ibrugtagning sna-rere end redidaktisering, og lærerne didaktiserer sjældent de lavt didaktiserede didaktiske læremidler. Et andet væsentligt fund er, at digitale funktionelle læremidler er på spil i alle cases, men som en selvfølgelighed, der ikke gøres til genstand for rammesætning eller vejledning fra lærerens side.
Mundtlighed er en central del af al undervisning, hvor læreren viser tilrette gennem samtale, men netop i modersmålsfaget er mundtlighed samtidig indhold. Eleven skal lære at ytre sig, tale og lytte og indgå i mange forskellige mundtlige kommunikationssituationer (Undervisningsministeriet, 2019). Man må derfor forvente, at læremidler til danskundervisningen giver et bud på, hvordan læreren kan undervise i mundtlighed. Samtidig tyder meget på, at mundtlighed ikke fylder meget som indhold i modersmålsundervisningen (Haugsted, 1999; Penne & Hertzberg, 2015, Hvass, 2017). I denne artikel fremstilles en læremiddelanalyse (Hansen & Skovmand, 2011) af to didaktiske læremidler. Analysen fokuserer på hvordan og i hvilken udstrækning mundtlighed gøres til indhold i et de mest anvendte læremidler til modersmålsundervisningen samt et temabaseret, præmieret læremiddel med særligt fokus på mundtlighed. Analysen munder ud i en vurdering af læremidlernes “potentielle læringspotentiale” (Bundsgaard & Hansen, 2011). Teoretisk forankres undersøgelsen i en nordisk tradition inden for mundtlighedsdidaktik som bygger på især Haugsted (1999), Dysthe (1997) og Høegh (2017; 2018). Lytning anses for en integreret del af mundtligheden (Høegh 2018). Teorien operationaliseres i ”Mundtlighedstrekanten”, som bidrager med et metasprog om mundtligt sprog, der også ville kunne anvendes i lærerens fagdidaktiske planlægning og refleksion.
Formålet med artiklen er at diskutere, hvordan man kan designe et didaktisk læremiddel til folkeskolens ældste klasser, der har til hensigt at fremme elevernes digitale dannelse. Diskussionen tager udgangspunkt i et nyudviklet og frit tilgængeligt digitalt læremiddel kaldet Omtanke Online (omtankeonline.dk). I artiklen benyttes to analytiske begreber til at beskrive den didaktiske intention med læremidlet. Det drejer sig på den ene side om ønsket om at fremme elevernes kommunikationskritiske kompetencer (Bundsgaard et al., 2013) og på den anden side om at forebygge, at der sker en moralsk afkobling (Bandura, 2016) i elevernes internetbrug. I artiklen diskuteres sammenhængen mellem læremidlets vidensdesign og læringsdesign (Hansen, 2010) med de samfundsmæssige udfordringer, som læremidlet ønsker at adressere i form af elevernes opførsel som både forbrugere og og producenter af indhold på internettet.
scite is a Brooklyn-based organization that helps researchers better discover and understand research articles through Smart Citations–citations that display the context of the citation and describe whether the article provides supporting or contrasting evidence. scite is used by students and researchers from around the world and is funded in part by the National Science Foundation and the National Institute on Drug Abuse of the National Institutes of Health.
customersupport@researchsolutions.com
10624 S. Eastern Ave., Ste. A-614
Henderson, NV 89052, USA
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.
Copyright © 2024 scite LLC. All rights reserved.
Made with 💙 for researchers
Part of the Research Solutions Family.