Aarhus Universitet (AU) vedtog i 2011 en ambitiøs politik for educational it med en række indsatsområder, hvoraf særligt anskaffelsen og implementeringen af en fælles e-læringsplatform, uddannelse af universitetets undervisere samt udvikling af undervisningen er af højeste prioritet (Aarhus Universitet, 2011). Pga. begrænsede midler har der imidlertid været behov for en ekstraordinær systematisk og effektiv måde at håndtere implementerings- og udviklingsarbejdet på. Dette bevirkede, at Science and Technology (ST) i 2013 udviklede et learning design-framework, STREAM (Godsk, 2013), til at guide transformeringen af kurser og som et omdrejningspunkt for uddannelse af undervisere på fakultetets adjunktpædagogikum. I 2015 blev STREAM endvidere adopteret af Faculty of Health (HE) og her yderligere operationaliseret til et såkaldt toolkit vha. Dee Finks castle-top diagram for således at muliggøre eksplicit design af sammenhængende undervisningsforløb (Conole & Fill, 2005; Fink, 2013). En operationalisering, der betød, at learning design-tilgangen også kunne benyttes til at pædagogisk kvalificere implementeringen og ibrugtagningen af universitetets nye e-læringsplatform, Blackboard Learn. I artiklen beskriver vi vores learning design-framework, STREAM, de dertilhørende toolkits ved de våde fag (dvs. fag på HE og ST ved AU), samt tre cases omkring hvorledes framework er anvendt til såvel uddannelse af undervisere og transformering af kurser. Ydermere reflekteres der over learning design-tilgangen som metode til systematisk og effektiv implementering og udvikling af educational it ved et universitet.
I denne artikel vil vi præsentere en strategi til inddragelse af læringsanalytik (learning analytics) ved evaluering af universitetsunderviseres brug af et nyt LMS på Aarhus Universitet: Blackboard. Vi diskuterer en model (BLAME: Blended Learning Analytics Model of Evaluation) for, hvordan kategorisering af kurser og data om læringsanalytik indsamlet på Blackboard kan integreres. Endvidere belyser vi, hvilke implikationer en sådan læringsanalytik kan have for blended learning ved at analysere to forskellige uddannelses-cases/illustrationer. Dernæst diskuterer vi pædagogisk udvikling i forbindelse med evalueringsrapport om underviseres brug af Blackboard som beslutningsstøtte for feedback og pædagogisk intervention. Artiklen slutter med en diskussion af, hvordan data til læringsanalytik bør indsamles i LMS og bruges til afrapportering og undervisningsudvikling.
Formålet er at beskrive, hvordan portfolioopgaver og peer feedback kan øge sammenhængen og studenterinddragelse i et kursusforløb.De studerende opnår indstillingsbetingelse til eksamen på deres semesterkursus ved godkendelse af mindst tre af fem portfolioopgaver. Der er tre individuelle opgaver med peer feedback og to gruppeopgaver.I evalueringen af forløbet blev der anvendt elektroniske kursusevalueringer af alle studerende, semistruktureret interview med én studerende og mundtlige evalueringer med hhv. studerende og undervisere.Vores resultater indikerer, at brug af portfolioopgaver og peer feedback har øget sammenhængen i kursusforløbet og sikret, at de studerende arbejder med det fag-lige stof mellem undervisningsgangene. Det har bidraget til at fremme brugen af dybdelæringsstrategi og øget refleksion. Vi vurderer, at kriteriebaserede feedback-vejledninger og rubrics har højnet de studerendes tryghed og øget kvaliteten af de-res opgavebesvarelser. Vi anser det som nødvendigt for gennemførelse af peer feedback, at de komplicerede processer ved peer feedback understøttes af et stabilt og velfungerende digitalt peer feedback-værktøj.
Færdighedstræning gennem praktik- og klinikforløb er en vigtig del af de sundhedsvidenskabelige uddannelser. På tandplejeruddannelsen på Aarhus Universitet fører de studerende gennem hele praktikforløbet en online dagbog, hvor indlæggene er styret i forhold til en obligatorisk opgave, som på forhånd er stillet af underviserne. Dagbogen læses og kommenteres undervejs af underviserne.Det værktøj, som de studerende bruger til dagbogen, har de fået gennem Aarhus Universitets nye learning management system, Blackboard, og værktøjet findes derfor integreret der, hvor de studerendes normale online aktiviteter foregår.I artiklen fremlægges de studerende og undervisernes erfaringer med brug af online dagbogen til understøttelse af et praktikforløb og de studerendes kommunikationstræning. Artiklens formål er at undersøge, hvorvidt læring og færdighedstræning i praktikken styrkes gennem løbende skriftlig refleksion, og hvilken betydning online dagbogens muligheder for kontinuerlig feed back giver i den forbindelse.Videre diskuteres implementeringen af værktøjet i uddannelsen, og der gives perspektiver på håndtering af ressourceforbruget til e-moderation i den fremtidige drift.
scite is a Brooklyn-based organization that helps researchers better discover and understand research articles through Smart Citations–citations that display the context of the citation and describe whether the article provides supporting or contrasting evidence. scite is used by students and researchers from around the world and is funded in part by the National Science Foundation and the National Institute on Drug Abuse of the National Institutes of Health.
customersupport@researchsolutions.com
10624 S. Eastern Ave., Ste. A-614
Henderson, NV 89052, USA
This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.
Copyright © 2024 scite LLC. All rights reserved.
Made with 💙 for researchers
Part of the Research Solutions Family.