No abstract

This article presents the experiences and results of using a simple learning design for transforming a traditional, large-scale, face-to-face science module in calculus into blended learning where all face-to-face lectures were replaced by webcasts and online activities. The article presents the impact on teaching and learning in terms of how the teacher and the students used the materials and the impact on the students' performance and satisfaction. The article concludes that replacing face-to-face lectures with webcasts and online activities has the potential to improve learning in terms of a better student performance, higher student satisfaction, and a higher degree of flexibility for the students. In addition, the article discusses implications of using learning design for educational development, how learning design may help breaking with the perception that facilitating blended learning is a daunting process, and, ultimately, its potential for addressing some of the grand challenges in science education and the political agenda of today.

Aarhus Universitet (AU) vedtog i 2011 en ambitiøs politik for educational it med en række indsatsområder, hvoraf særligt anskaffelsen og implementeringen af en fælles e-læringsplatform, uddannelse af universitetets undervisere samt udvikling af undervisningen er af højeste prioritet (Aarhus Universitet, 2011). Pga. begrænsede midler har der imidlertid været behov for en ekstraordinær systematisk og effektiv måde at håndtere implementerings- og udviklingsarbejdet på. Dette bevirkede, at Science and Technology (ST) i 2013 udviklede et learning design-framework, STREAM (Godsk, 2013), til at guide transformeringen af kurser og som et omdrejningspunkt for uddannelse af undervisere på fakultetets adjunktpædagogikum. I 2015 blev STREAM endvidere adopteret af Faculty of Health (HE) og her yderligere operationaliseret til et såkaldt toolkit vha. Dee Finks castle-top diagram for således at muliggøre eksplicit design af sammenhængende undervisningsforløb (Conole & Fill, 2005; Fink, 2013). En operationalisering, der betød, at learning design-tilgangen også kunne benyttes til at pædagogisk kvalificere implementeringen og ibrugtagningen af universitetets nye e-læringsplatform, Blackboard Learn. I artiklen beskriver vi vores learning design-framework, STREAM, de dertilhørende toolkits ved de våde fag (dvs. fag på HE og ST ved AU), samt tre cases omkring hvorledes framework er anvendt til såvel uddannelse af undervisere og transformering af kurser. Ydermere reflekteres der over learning design-tilgangen som metode til systematisk og effektiv implementering og udvikling af educational it ved et universitet.

Feltet Learning Design har de seneste år inspireret adskillige uddannelsesudviklingsprojekter på de videregående uddannelser i Danmark. Dette er bl.a. synliggjort gennem to numre af Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) med dette fokus i 2016. Imidlertid eksisterer der divergerende opfattelser af, hvad Learning Design er. Dette skyldes på den ene side en tilsvarende divergens i den internationale forskning og praksis, der har inspireret udviklingen i Danmark; og på den anden side at Learning Design er blevet integreret med den allerede eksisterende pædagogiske forskning og praksis i dansk kontekst. I denne artikel til jubilæumsnummeret af LOM redegør vi for tre hovedtilgange inden for Learning Design i dansk sammenhæng: "Pedagogical patterns", "Underviseren som designer" og "Didaktisk design". De tre tilgange er eksemplificeret ved hjælp af i alt fire cases fra videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Vi argumenterer for, at der på tværs af de tre tilgange er seks kendetegn, der gør sig gældende: Inddragelse og operationalisering af pædagogisk teori, Undervisere som aktive og bevidste designere i en designproces, Fokus på de studerendes læring, Inddragelse af designredskaber, Bæredygtighed samt Teknologi i undervisningen.

Artiklen undersøger universitetsadjunkter og postdocs inden for det teknisk-naturvidenskabelige områdes ændrede holdning til teknologi i undervisningen, der er med sandsynlighed kan tilskrives coronapandemien. Ved hjælp af en multivariatanalyse baseret på fire enslydende spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige teknisk-naturvidenskabelige deltagerne (N = 66) i Aarhus Universitets adjunktpædagogikum umiddelbart ét år før og ét år efter pandemiens udbrud, identificeres der fire temaer af signifikante ændringer i deltagernes holdning til teknologi i undervisningen. Undersøgelsen viser en generelt og signifikant øget, positiv holdning til teknologi i undervisningen og interesse i de elementer, der omhandler pædagogiske metoder og modeller, teknologiens potentiale og rolle samt brugen af videokonference og video. Endvidere er der en signifikant øget interesse i vidensdeling med kolleger og pædagogisk support. Ingen negative holdningsændringer blev identificeret. Undersøgelsen peger således på et stort aktuelt potentiale for undervisningsudvikling og pædagogisk kompetenceudvikling i brug af teknologi på universiteterne, da de holdningsmæssige barrierer blandt undervisere, der før blev anset for vanskelige at overkomme, måske er ved at nedbrydes.