Introduction: Differential counts of leukocytes are frequent, and often several automated blood cell counters are needed in contemporary laboratories. However, these modules are often individually quality assured. Our aim was therefore to validate the interchangeability of five hematology modules in a large modern laboratory and to compare them with our gold standard (GS) manual white blood cell differential count.Methods: At Copenhagen University Hospital, we compared five Sysmex XNmodules for neutrophils, lymphocytes, monocytes, eosinophils, basophils, and immature granulocytes (IG). We analyzed control samples in three levels to evaluate intra-and intermodular precision. Bias between modules was evaluated by analyzing 93 random patient samples within reference intervals. XN-modules' mean counts were compared with GS. Results:We found acceptable intramodular CV% (0.92%-8.76%), only neutrophils and eosinophils exceeded state-of-the-art imprecision or desirable specifications for medium control levels. Intermodular CV% showed significance difference for only monocytes (ANOVA, P < .0001). For patient samples, there were significant differences between XN-modules regarding four WBC types (ANOVA); however, proportional bias ranged from 1.7% to 3.8%, being within desirable specifications except basophils and IG (bias = 13.3% and 24.9%, respectively). Comparisons with GS, XNmodules exceeded desirable bias for basophils (lower than GS); monocytes and IG (higher than GS). Conclusion:This multimodule comparison shows acceptable intermodular imprecision and bias for clinical purposes, which is important for patient safety. Similar multimodule study should be performed with samples out of reference range in large-scale laboratories to confirm the interchangeability.

Ved Bioanalytikeruddannelsen på Professionshøjskolen Metropol praktiseres problembaseret læring (PBL) ved at føre de studerende gruppevis gennem en struktureret læringsproces, der faciliteres af en tutor og initieres af åbne virkelighedsnære problembeskrivelser. Processen fører til, at gruppen opstiller egne læringsmål, som de studerende i det efterfølgende selvstudie afdækker ved selvstændig indhentning og bearbejdning af viden. Forløbet afsluttes ved en faglig diskussion i gruppen. Alle led i processen er essentielle for de studerendes læring og for, at de pædagogiske hensigter med PBL indfries. Der har været stor fokus på, hvordan problembeskrivelsen, tutors rolle og gruppedynamik har indflydelse på læringsprocessen i PBL. De studerendes selvstudie har derimod fået mindre opmærksomhed. Artiklen præsenterer et læringsdesign for, hvordan digital understøttelse kan kvalificere de studerendes selvstudie under hensyntagen til PBL-princippet om selvstyret læring. Konkret arbejder de studerende under selvstudiet i et kollaborativt online dokument, hvor indlæg er styret af læringsmålene, fagligt kvalificeret gennem asynkron kommunikation med medstuderende samt feedback fra tutor. Artiklen diskuterer med udgangspunkt i data indsamlet fra de studerendes evalueringer og tutorers iagttagelser, dels læringsdesignets betydning for de studerendes arbejde og læring under selvstudiet og dels potentialet ved brug af læringsdesignet som et refleksionsredskab for undervisere.

No abstract

Gruppebaserede læringsrum er karakteriseret ved stor variation i design og aktiviteter, hvilket kan give anledning til uensartet forståelse af rummene.  Vi undersøger, hvordan studerende oplever tre læringsrum samt deres betydning for læringsudbyttet. Samtidig undersøges en konkret model; Group Learning Activity Instructional Design Model (GLAID-modellen) som analyseredskab ved design og evaluering af gruppebaserede læringsrum. Studenterevalueringer samt fokusgruppeinterviews, vedrørende læringsrummene Workshop, Digital Arbejdsportfolio og Opsamling, analyseres og diskuteres under inddragelse af teori om gruppebaseret læring og design af gruppebaserede lærings-aktiviteter. Overordnet set oplever de studerende de gruppebaserede læringsrum som væsentlige for deres læringsudbytte. Samtidigt ses, at ikke alle studerende anvender rummene som intenderet. GLAID-modellen guider til fokus på aktuelle design-komponenter. De planlagte læringsrum understøtter potentielt forskellige dele af læreprocessen, men vi når ikke altid i mål med vores intentioner. Facilitering samt tydeliggørelse af intentionen med læringsrummene skal styrkes. GLAID-modellen bidrager til skærpet opmærksomhed og struktureret refleksion og vurderes relevant på flere uddannelsesniveauer.